HVAD ER ET FORSØG?

– skabelse af en arbejdsdemonstration i ord og praksis baseret på forsøgsrækken ”Skuespilleren og Übermarionetten”.

Forsøget er en undersøgelse af skuespillerens og marionetteatrets sceniske udtryk og sammensmeltning af begge til nyt scenisk udtryk.

Forsøgsteamet vil udvikle en arbejdsdemonstration, der synliggør, hvordan begrænsninger, fysiske benspænd og obstruktioner kan frisætte og skabe nye muligheder for skuespillerens og dukkespillerens arbejde og udtryk. Forsøget ledes af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff.

Arbejdsdemonstrationen er en kunstnerisk og pædagogisk form, der vægter formidling og læring. Publikum kommer om bag scenetæppet og drages ind i det skabende rum.

Foto: Øyvind Kirchhoff

Arbejdsdemonstrationen tager udgangspunkt i den forsøgsrække som Forsøgsstationen har afholdt de seneste sæsoner under ledelse af Øyvind Kirchhoff; Skuespilleren og Übermarionetten, Dødens Æstetik og Den Scenografiske Skuespiller.

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

HOLDET BAG

Medvirkende i forsøget er Rolf Søborg Hansen, Bjarne Kalhøj, Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff

Foto: Øyvind Kirchhoff

Projektet støttes af Statens Kunstfond via rammeaftalen.