FORSØG YOUNG NATURE WILD

Gå i kunstnernes fodspor…

Hvordan oplever man bedst scenekunst? Og hvilken viden er med til at fremme oplevelsen? Det vil Nordic Performance Art gerne undersøge.
Tesen er, at jo mere man inddrager det unge publikum, og jo mere de undersøger det samme tema og afprøver de samme arbejdsmetoder, som de professionelle kunstnere udtrykker på scenen i forestillingen Nature Wild, jo mere interessant, spændende og vedkommende synes de, at forestillingen er.

Forsøget afvikles under CPH Stage onsdag den 6. til fredag den 8. juni.

OM NATURE WILD

Nature Wild bygger på virkelige historier om danske soldater som vender hjem og bruger naturen som helende middel. Nogle tager ud i skovene og bor der i perioder. Igennem et år har jeg været rundt i Danmark og interviewe hjemvendte soldater og deres familiemedlemmer. På baggrund af disse interviews har vi skabt forestillingen Nature Wild. (fik 6 stjerner af Den 4.Væg)

Ligesom soldaterne har gjort det, og ligesom kunstnerne har gjort det, skal eleverne ud i et naturområde, det kan enten være Kalvebod Brygge eller Frederiksberg Have. Sammen med kunstnerne skal de lytte til naturen og samle materialer ind fra skovbunden. Ud fra dette indsamlede materiale skaber eleverne land-art-objekter og lydværker, og så laver de også deres helt egen flashmob.
Derefter ser de forestillingen Nature Wild, hvor deres land-art-objekter også indgår i forestillingen.
På den måde bliver elevernes værk en slags tråd, der leder de unge ude fra naturen og ind i teaterets mørke og fortolkningsunivers.

Sådan er det for nogle elever. De får lov til at deltage i workshop sammen med Nordic Performance Arts kunstnere inden forestillingen. Andre elever starter med at opleve forestillingen NATURE WILD som en forestilling – og først derefter deltager de i workshops.

Og så er spørgsmålet – og undersøgelsen – om publikum får mere lyst til at bruge kunsten, når de selv er involveret … og når de selv bidrager til værket?

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

FORESTILLING & WORKSHOP

Gå i kunstnernes fodspor – og oplev kunstværket som en kunstner:

NATURE WILD

Torsdag 7. juni kl. 14

Aveny-T
Billetter fra 40 kr. her

Workshops enten før eller efter.
Se mere her

VI SØGER DELTAGERE TIL FORSØGET

NATURE WILD FORESTILLINGEN OG WORKSHOPS ER FOR 5. KLASSE OG OP.

HAR DU OG DIN KLASSE LYST TIL AT VÆRE MED?

DER ER STADIG PLADSER TIL FORESTILLINGEN OG WORKSHOPPEN.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning og Københavns Kommunes Åbenskole. Derfor er det gratis for eleverne at deltage i workshops og efterfølgende at se forestillingen NATURE WILD.

Læs mere her.