ATLAS OVER INDRE LANDSKABER

Projektet vil synliggøre en effektiv tids emotionelle aflejringer. Tilstande som ofte ikke bliver sprogliggjort, men former vores liv.

Projektet tager afsæt i en somatisk danse-praksis, en strategi for nærvær, som scene- og performance kunstner Tora Balslev har udviklet over en årrække. Metoden opstod som en måde at håndtere dagligt kropsligt ubehag, som følge af den funktionelle sygdom IBS med irriterede indre organer.

Nu vil Tora dele metoden med andre, og på længere sigt forhåbentlig skabe en videoinstallation, der synliggør tidens indre tilstande kollektivt.

Forsøget går ud på at teste de basale steps/elementer:
– 5-7 personer lærer metoden i bevægelses-workshops
– Hver af dem lader sig filme individuelt, forskellige location testes
– Video redigeres og installeres rumligt med hhv. projektorer og skærme
– Visning og feedback
– Vurdering af virkning af tekniske, metodiske og deltager-mæssige elementer: Skærme vs. projektor?, location? beklædning? tekst? Deltagerinvolvering?

Rapport

 

HOLDET BAG

Tora Balslev, scenekunstner, performer, danser – Forsøgsleder – http://www.dailyfiction.dk
Maia E. Sørensen, dansefilmkunstner – http://www.dansefilm.dk
Lasse Mouritzen (ansat som kurator og producent v. Sydhavn Teater), konsulent i forhold til videoværk og community-arbejde (deltagerbaseret).
5-8 deltagere, deltid. Man behøver ikke baggrund som performer/danser/skuespiller, men det er fint hvis man har.