INTRO WORKSHOP TIL ARBEJDE MED DUKKER
Den 22. marts fra kl. 12-16 på Forsøgsstationen er der et unikt gratis tilbud til alle Unima medlemmer samt medlemmer af Forsøgsstationen. Katrine Karlsen og Rebecca Arthy inviterer til: Intro workshop til arbejde med dukker. På workshoppen vil vi arbejde med de grundlæggende principper i animation og objektarbejde og få et lille indblik i et stort univers af forskellige typer af dukker, genrer, tilgange og materialer. Til workshoppen skal du tage en ting med, der har en betydning for dig og hoppe i de bløde bukser. Vi kommer også til arbejde i grupper og lave små visninger for hinanden. Katrine Karlsen (dukke mager og skuespiller) og Rebecca Arthy (dukkemager og scenograf) er begge passionerede og tossede dukke-nørder og et mangeårigt virke inden for faget. Begge har stor undervisningserfaring bl.a. fra Den Danske Scenekunstskole og har leveret dukker til scener i ind-og udland. Kom og vær med til at skabe finurligt liv. Det bliver helt sikkert også sjovt og poetisk.
