Improkor – en fælles udforskning af kollektive lydskaber

Forsøgets grundlæggende form er, at vi – en gruppe der kan variere fra gang til gang – står i en rundkreds med lukkede øjne og skaber et fælles, mundtlig lydforløb. Improvisationerne udforskes gennem rammer, som skifter fra gang til gang. Men fælles for improvisationerne er, at der ikke er tale om decideret sang, men et åbent lydspektrum, der tillader alle stemmebaserede lyde, harmonier, disharmonier, rytmer og ikke-rytmer. Ansvaret for rammesætningen af improvisationerne går på rotation mellem gruppens deltagere. Improvisationerne opfølges af fælles samtaler og evt. kreative behandlinger, hvor vi deler observationer af og refleksioner over vores erfaringer under improvisationerne. Alt gøres for at opnå 1) glæde og/eller nysgerrighed ved den fælles lyddannelse og 2) kropsligt forankret viden om de erfaringer, lyddannelsen fremkalder.

Rapport

HOLDET BAG

Simon Moser (studerende på Moderne Kultur, Københavns Universitet) og Jesper la Cour (Det Fortællende Teater) er faste facilitatorer på forsøgsgangene. Forsøgsgangene er åbne for skiftende deltagere, som inviteres gennem åbne invitationer via Forsøgsstationens netværk og/eller gennem Simons og Jespers personlige netværk.