Abrupt Disorientation of the Self

 
“Jeg vil forsøge at beskrive det fysiske stadie af at være imellem to steder i livet eller stadier i kroppen eller tanker osv. osv.
 
Gennem stemmens udtalte og uudtalte ord eller lyde, gennem en kropslig søgen baseret på indre rytme og respons til stemmens lyde. En praksis om en bevægelse der bliver afbrudt af en anden, såvel som udtalte ord der bliver skåret, vendt på vrangen og gentaget og spejlet i kroppen.
Noget med at være imellem to steder i livet og ikke være sikker på hvor det næste ståsted kommer til at blive!
 

En kropslighed i det midtpunkt der er essensen af at være imellem steder og aldrig helt `lande`.

En ubestemmelighed og foranderlighed i det som er nok den mest konstante del af vores liv, men nogen gange også det sværeste at forlige sig med.

En Indre diskussion eller tankeflow der bliver udtalt til dels eller slet ikke.

På længere sigt vil jeg gerne inkorporere stemmen og lyde i et indspillet score, evt en førindspillet monolog/ dialog. Men i første omgang bliver dette mere en eksperimenterende side af det fysiske score som jeg håber på at kunne udvikle og finpudse. Evt arbejde med mikrofon og andre instrumenter kan komme på tale!

En reflektion på det foranderlige der ændrer os udefra og ind og det som altid er vores essens som mennesker fra når vi er født og derfor tager de beslutninger og retninger i livet som vi gør. “

HOLDET BAG

Kristian Bastholm Refslund, professionel danser gennem snart 15 år ved teatre i Sverige og Tyskland (Norrdans, Skånes Dansteater og Sasha Waltz & Guests). Har undervist adskillige steder og været freelancer de sidste 3 år med base arbejdsmæssigt i både Malmö og København.