KITCH

Forsøgsstationens hovedforsøg i 13/14 sætter fokus på Kitsch.
I hele december arbejder ca. 25 scenekunstnere med at undersøge, hvad der sker, hvis man konsekvent og vedholdende arbejder patetisk, banalt og sensationelt med scenekunst.
I den anledning inviterer vi alle interesserede til visninger, seminar og julebal i nisseland
i dagene 17. – 20. december. Find din indre havenisse frem og vær’ med!

STORT SEMINAR OG JULEBAL

Forsøgsstationen afholder seminar
Torsdag d. 19.12. kl. 9.30-16 og fredag d. 20.12. kl. 9.30 -16 samt julebal fra kl. 20

Forsøgsstationens Kitsch-forsøg afsluttes med et to dages seminar, som vi håber du har lyst til at være med til. Her vil forsøgsdeltagere, kunstnere, anmeldere, universitetsfolk og andre kloge hoveder forsøge at komme tættere på forudsætninger og præmisser for, hvordan den gode og dårlig smag defineres i scenekunstens verden.

Seminarprogram

Torsdag. d. 19.
9.30 – 10 Ankomst, kaffe, julebolle og fællessang
10 – 10.30 Præsentation af seminar og deltagere ved Forsøgsstationen kunstneriske ledelse og moderator Karen Vedel.
10.30 – 11.30 Visning fra forsøget: ”Krybbespil” – en danseperformance af Lotte Faarup med fysisk uddannede skuespillere og skuespillere fra Glad Teater. Efterfølgende spørgsmål og refleksioner.
11.30 – 11.40 Pause
11.40 – 13 Paneldebat med Teateravisens anmeldere:
Anne Middelboe, Janken Varden, Kirsten Dahl, Randi K. Pedersen og redaktør Carsten Jensen under temaet: ”På hvilke præmisser definerer du god og dårlig smag og hvordan påvirker det dit arbejde? Efterfølgende debat med sal v. Karen Vedel.
13 – 14 Frokost
14 – 15 Visning fra forsøget: ”Bodil Kjær – hun står ude i køkkenet og drikker mælk” af Emil Hansen og skuespillerhold efterfulgt af spørgsmål og refleksioner.
15 – 15.30 Opsamling v. Karen Vedel med salen og deltagere fra de to visninger.
15.30 – 16 Farvel-kaffe, juleklip og fri leg med karaoke maskinen

Fredag d. 20. dec.
9.30 – 10 Ankomst, kaffe, julehjerte og fællessang.
10-11 Cand.mag., ph.d. og museumsinspektør Michael Eigtved holder foredrag om smag og populærkultur. Efterfølges af udveksling med sal v. Karen Vedel.
11 – 12.15 Scenografer/installationskunstnere: Sille Dons Heltoft, Vera Maeder, Filippa Berglund og Lise Klitten guider deltagerne igennem deres bud på en kitsch-installation.
12.15 – 13.15 Frokost
13.15 – 14.30 Visning fra Glad Teater’s forsøg, udviklet af Lars Werner Thomsen og Jesper Michelsen, efterfulgt af spørgsmål og refleksion.
14.30- 15.30 Fælles debat med alle medvirkende og deltagere ved moderator i forhold
til spørgsmålet: Har dansk teater brug for at rykke sin forestilling om god og dårlig smag?
15.30 – 16 Gløgg og fælles julesang med Orkestret.
PAUSE
20 Dørene åbnes til julebal med en velkomstdrink.
21 Schwanzen Sänger Knaben synger julen ind.
22-23 Karaokebar og julebanko med flotte præmier.
23-02 Soul Funk diskotek.
03 Godnat!

Seminardeltagelse: 300 kr. (dækker frokost begge dage samt julebal)
Tilmelding nødvendig senest fredag d. 13.12. på mail@forsoegsstationen.dk

SØGEN EFTER KITCH

DAGENS UPDATE

11. + 12. dec.: Første visning af JuleDanseKrybbeSpillet fandt sted som en afslutning på dagen – tiltrækkende og frastødende på samme tid, men kan man virkelig føde en Nisse??  I foyeren er der nu kommet royalt besøg, det tyske slik, en syerske samt 4 uhyggeligt, nuttede troldebørn har fordrevet Emil & Co, som mestendels øver efter Mørkets Frembrud. Hvem savede juletræet midt over ?

10. dec.: Snart kan man iscenesætte sig selv i et gruppefoto, hvor man ikke er helt sikker på det fulde billede, før det er for sent(!), nyde den fulde velvære i Lalandia, se Frelseren komme til Verden i sne og kulde akkompagneret af ganske nye pop-toner .. vi ved ikke helt, hvor det hele ender

9. dec.: I dag tager også rummene form; 4 installationskunstnere har indtaget lokaliteterne – sågar damegarderoben er bezat. 7 arbejdsglade dværge sørger over en død Snehvide, der post mortem udstyres efter alle Kitschens regler, og vi efterprøver hvad der egentlig ligger i de 3 berømte ord: “Jeg Elsker Dig” ?

6. dec.: Man kunne forledes til at tro, at stormen Bodil havde blæst Forsøgsstationen omkuld incl. spillere og hele pivetøjet. Men faktisk havde vi bare aftalt en hviledag i dag. Lotte og Øyvind måtte dog stille op til interview om forsøgets hidtidige forløb, og PH fortæller også, at kunst er ikke noget, man kan li. Den skal stikke, gøre ondt og være til besvær – også i stormvejr. God weekend!

4. + 5. dec.: GLAD har været en ordentlig omvej over Bollywood-genren, for at finde ud af, at Øst-Vest er hjemme-bedst; De festlige traditioner og det Nationale Kitsch skal i højsædet. Med barnedåb, bryllup og begravelse. Nytårstraditioner Foran TV’et. DanseGruppen er allerede ved at have en vis struktur på forsøget, men skal Huske at Proportionerne for alt i verden ikke skal passe!

3. dec.:  Vi finder ud af, at vi arbejder modsat af normalt; vi skal ikke finde det gode og skønne – vi skal finde det grimme og fokusere på det, gøre det større. Kan vi mon konkurrere med en syngende penis ?

 

2. dec.:  Forsøgene er skudt i gang: Der brainstormes, synges musical, dræbes med vandpistol og man agerer får ude på Herrens mark – GLAD Teater og KrybbeDansen er i den grad PÅ !   Vi glæder os til de næste dage…

REJSEBREVE FRA STUDIETUR I BERLIN OG HAMBORG

Dag 1: Mod Berlin – Søndag 18 august: Klokken er grådiset søndag eftermiddag. Forsøgsstationens kunstneriske ledelse mødes under uret og sætter sig ind i et tog mod Berlin. Læs videre her…

Dag 2: Berlin – Mandag 19 august: .. Vi pløjer Karl Max allé igennem. Hvad er det? Socialistisk-klassicistisk-kransekagearkitektur? Kitsch? Jo, hvis vi taler om stilforvirring og hovedfokus på at imponere … Læs videre her…

Dag 3: Sidste nyt fra Berlin – tirsdag 20. august: …. Berlin er fuld af alle mulige historiske og kulturelle og kunstneriske udtryk – noget af det er måske separat set kitsch, men når det ikke står alene, men blandes i skøn forening med alt det andet, ophæves det kitschede og skaber som vi mærker det, et fristed for retninger og muligheder og en accept af det særprægede. Læs resten af dagens rejsebrev her…

Dag 4: En enkelt til Hamborg – onsdag 21. august: Vi forlader Berlin og kører til Hamburg. Med os i kufferterne har vi: · Brandenburger Tor indespærret i et snelandskab · Et skelethoved som snapseglas · Et styks MUR indkapslet i postkort. Læs hele rejsebrevet her…

Dag 5: Havenisserne vender hjem – torsdag 22. august: Det allervigtigste er dog det faktum, at ”Guter und schlechter Geschmack im Kunstgewerbe“ ligger i vores kuffert – Gustav Pazaurek’s smagsdommer bibel, på tysk jawohl. Læs hele det sidste rejsebrev her…

FORKÆL DIT KITSCH!

Som en del af opvarmningen til hovedforsøget i december har vi samlet et skønt udvalg af kitschede genstande til udstilling i foyeren. Der er plads til udbygning – og vi opfordrer husets gæster til at benytte lejligheden til at (læs ikke: at komme af med) gribe denne enestående mulighed for at ophøje jeres kitsch: Doner det til et godt forsøgsformål, lad det indgå i en højere sags tjeneste – og forkæl det ved at sætte det sammen med lige-værdige