Beatrice Besøger Øer Begyndende med ’B’

I forsøget og projektet vil jeg udvikle min mangefacetterede kunstneriske praksis bestående af skuespil, tekst, performance, video, tegning, foto, maleri, skulptur mv. Sammensætte og sammensmelte disse forskellige kunstneriske tilgange-, forme og felter og bringe dem ind i en ny sammenhæng til: Beatrice Besøger Øer Begyndende med ’B’. Oplevelser, rejser og erindringer vil jeg bruge som konceptuelt materiale og omsætte dem til dette mix af performance- og billedkunstværker. Kunstarterne er flydende, alligevel sættes vi ofte i ’Bås’ og krydses af i en ’Boks’, det vil jeg undersøge, prøve at ændre og skabe et abstrakt univers til mit nye kunstneriske alterego Beatrice, opkaldt efter Dantes guide og muse i underverdenen og Shakespeares Beatrice fra ‘Stor Ståhej for Ingenting’. De Øer, hun besøger er: BØLGER, BIODIVERSITET, BESMYKKE & BOKSE – og derigennem vil jeg udforske og se på liv, fremtid, identitet, krop, samvittighed, sorg, sociale normer mv. og afslutte med et åbent forsøg.

Rapport

HOLDET BAG

Beatrice Besøger Øer Begyndende med ’B’ er pt. et soloprojekt af og med Mira Noltenius, uddannet skuespiller fra ‘The American Academy of Dramatic Arts’ i New York i 2004, der har arbejdet freelance som skuespiller siden i ind- og udland, og også er dramatiker og billedkunstner.