Fysisk vidensdelingsseminar med Tim Matiakis på Forsøgsstationen

25. og 26. november 2022

 

Dette fysiske vidensdelingsseminar er en deling af Tim Matiakis´ koreografiske metode og praksis-udviklingsforsøg på og i samarbejdede med Forsøgsstationen, støttet af Bikubenfonden.

 

Udgangspunktet for denne koreografiske metode og praksis udvikling, bygger på et tilbageblik på Tims´ koreografiske virksomhed over de fem sidste år. Undersøgelsesmetoden er bygget op om tre nedslag:  Først en sortering af det fysiske og koreografiske materiale, tekst, skitser, idéer etc., derefter et genbesøg og videre undersøgelse i studiet; alene og sammen med andre dansere og koreografer, gennem en detaljeret undersøgelsesmetode, udviklet i samarbejde med de to konsulenter på projektet: Lektor på Teater og Performancestudier på Københavns Universitet Karen Vedel og koreograf, danser og kunstnerisk leder af MARC, Rachel Tess, og til sidst en destillering og behandling af den viden der er blevet akkumuleret, der skal lede til konklusionen af undersøgelsen.

 

Seminaret markerer afslutningen af tiden i studiet og vil derfor fokusere på at dele konkrete eksempler af undersøgelsen på gulvet, så alle deltagere kan få en fornemmelse af arbejdet på egen krop, i håb om at det kan bidrage med indsigter, der kan berige andre fysiske kunstneres praksisser. Udover at dele undersøgelsesmetoden og de konkrete eksempler bestræber seminaret sig på, at besvare disse spørgsmål:

  • Hvilke indsigter er der kommet ved at skabe en topografi over ens koreografiske virksomhed?
  • Hvad har denne undersøgelsesmetode skabt af viden og refleksioner?
  • Hvad har åbenbaret sig gennem at genbesøge koreografisk materiale?

 

Seminaret bliver afsluttet med en samtale mellem Tim Matiakis og Karen Vedel, der går bag om processen på denne undersøgelse.

Forsøgsstationens kunstneriske ledelse v/ Lotte Faarup indleder samtalen med en introduktion af praksisbaseret scenekunstnerisk forskning og af Forsøgsstationen.

 

Program

 

25.11.          

Kl. 10 – 11                           Fælles opvarmning ved Tim Matiakis

Kl. 11 – 16                            Praksis arbejde på gulv

 

26.11.

Kl. 10 – 11                            Fælles opvarmning ved Tim Matiakis

Kl. 11 – 14                            Praksis arbejde på gulv

Kl. 14.30 – 16                      Åbent arrangement for alle interesserede

– præsentation af arbejdet.

 

 

Vidensdelingsseminaret har plads til max 20 deltagere – send en mail til Tim, hvis du er interesseret i at deltage: timmatiakis@gmail.com. Man skal kunne deltage begge dage i det fysiske vidensdelingsseminar.

Interesserede i det åbne arrangement 26.11. kl. 14.30-16 skal tilmelde sig hos Charlotte på forsøgsstationen@gmail.com

Du har først en plads på seminaret eller til det åbne arrangement, når du modtager en svarmail.

 

Vel mødt!