”SKUESPILLEREN OG ÜBER-MARIONETTEN”

Forsøgsstationens Øyvind Kirchhoff står i sæson 15/16 for hovedforsøget ”Åben udforskning af skuespilleren og über-marionetten”.
Det er en undersøgelse af skuespillerens og marionetteatrets sceniske udtryk og sammensmeltning af begge former til et nyt scenisk udtryk.

Forsøget er inspireret af Gordon Craigs (1872-1966) tanker og ideer om ”über-marionetten”, Etienne Decrouxs mimeteknik ”le mime corporel dramatique”, Jacques Copeaus maskearbejde samt den polske instruktør Tadeusz Kantors arbejde med dukker og skuespillere sammen på scenen.

Forsøgsholdet består af: Øyvind Kirchhoff, Rolf Søborg Hansen, Malte Claudio Lind, Svend. E. Kristensen og Poul Storm.

Øyvind Kirchhoff er skuespiller og kunstnerisk leder af Forsøgsstationen. Han er uddannet på den statslige mimeskole Ecole Internationale de Mimodrame de Paris Marcel Marceau 1985-1988 og videreuddannet på Ecole de Mime Corporel Dramatique de Paris 1990-1992.
Han har undervist i 20 år på Statens Scenekunstskole i kampkunst, mime- og maskearbejde for at fremme skuespillerens kreativitet og bevidsthed om den fysiske og psykiske tilstedeværelse på scenen.

Foto fra forsøget “Skuespilleren og über-marionetten” af Øyvind Kirchhoff.

Yderligere information om forsøget her.