Fuld version her.
Så er sensommeren over os! Vi glæder os til endnu en spændende sæson med masser af nørdede forsøg, træning og kunstneriske udvekslinger!

Nyhedsbrevet indeholder:

  1. Siden sidst
    1. Trist nyt
    2. Teater Patrasket blev fejret
  2. Kommende aktiviteter
    1. Generalforsamling
    2. Seminar for udenlandske studerende
    3. Træninger sæson 18/19
    4. Kvalitetsseminar den 24. november
  3. Aktuelle medlemsforsøg
    1. Marathon
    2. DEN STØRSTE DRØM
    3. Det Olske Orkester
    4. Speech(less)
    5. Dans dans dans
    6. Fra Studie til Studio
  4. Særligt for medlemmer
    1. Medlemskab
    2. Brug netværket!
    3. Træning

**
————————————————————

** Siden sidst
————————————————————

**
Trist nyt
————————————————————

Forsøgsstationen bor jo til leje ved andelsforeningen Skjalm Hvide, som vi har et meget fint samarbejde med. Foreningens vicevært gennem mange år, Søren, gik bort den 14. juli efter længere tids sygdom. Søren har altid været myreflittig og arbejdede næsten til det sidste – og han havde et særligt forhold til vores hus, hvilket vi naturligvis har nydt godt af. Den gamle biograf bliver ikke den samme uden ham.

Ære være hans minde.

/Rikke

** Teater Pastraskets 33 1/3 års jubilæum

————————————————————

På en mere munter note kan vi berette at Teater Patrasket har fejret jubilæum her i den gamle biograf! – først med en reception og bagefter med middag og dans. Det blev en super hyggelig dag med skønne taler og sjove indslag. Vi er så glade for at de bor her hos os og holder fanen højt i med- og modgang til inspiration for alle! Stort tillykke med jubilæet og god vind fremover! Næste projekt de kaster sig over er “Pinocchio” som spiller på Anemonen (https://www.anemonen.dk/patrasket) til januar 2019, instrueret af Alex Byrne. I næste måned spiller de “Søndag” ligeledes på Anemonen – kan varmt anbefales – skøn og tankevækkende for de små og deres voksne…

Se deres underholdende billedserie fra de 33 1/3 års virke via dette link (https://www.facebook.com/221080041337000/videos/288987148356776/?fb_dtsg_ag=Adw5NzEctTKLXNXlfa0SCa_–ZZs-UEIf73c0855rk6K2A%3AAdz9-5Me8cRhkRJ_qRz3vMYKtKIp5rzRw-r-N-x3MzqOkg) (fra Facebook).

**
————————————————————

** Kommende aktiviteter
————————————————————

** Generalforsamling
————————————————————
Tirsdag den 18. September kl. 18-19 afholder Forsøgsstationen den årlige generalforsamling.
Indkaldelse er sendt ud pr. mail til alle medlemmer d. 4/9. Vi håber at se så mange medlemmer som muligt.

Læs mere om Forsøgsstationens organisation, støttegivere og vedtægter her (https://www.forsoegsstationen.dk/om-forsogsstationen/) .

** Besøg af DIS studerende
————————————————————
Foto: Rikke Jeppesen Rod – arkiv foto fra udvekslingsseminar april 2018.
Fredag den 28. September om aftenen får Forsøgsstationen besøg af en gruppe udvekslingsstuderende fra USA. De studerende er under uddannelse indenfor pædagogik, arkitektur og Europæisk historie og er i Danmark via organisationen DIS (https://disabroad.org/dis/) (Danish Institute for Study Abroad). Øyvind Kirchhoff præsenterer dem for vores hus og lader dem komme ‘på gulvet’ med smagsprøver på det scenekunstnerisk forsøgsarbejde og stemmetræning (sammen med Angelina Watson).

**
Træning sæson 18/19
————————————————————
Foto: Gadi Dagon
Vi har altid træning for medlemmer af Forsøgsstationen men har i den kommende sæson fået flere træninger ind som også er åbne (dog ikke gratis) for ikke-medlemmer.

** GAGA people
————————————————————
Det var en bragende succes med Gaga people under CPH Stage, hvor Siri Wolthoorn underviste hver morgen, og vi er meget glade for at kunne annoncere at hun er tilbage med faste ugentlige træninger i den nye sæson. Læs mere om træningen og hvornår de forskellige klasser begynder her (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) . For dem der ikke har set den, var der en stor artikel i Politikens IBYEN i forbindelse med CPH Stage (link (http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/2138350776/8) ).

Gaga people er gratis for Forsøgsstationens medlemmer, men ikke-medlemmer er også velkomne mod betaling af 70 kr pr. gang.

** Moderne dans
————————————————————
Stands&Dans er ligeledes tilbage med to hold i moderne dans mandag aften. My Lindblad og Camilla Stage er hovedundervisere gennem sæsonen. Læs mere om holdene og pris for deltagelse for ikke-medlemmer enten på Stands&Dans hjemmeside (http://standsogdans.dk) eller på vores hjemmeside her (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) .

Nederst i nyhedsbrevet er en oversigt over alle træningstilbud i afsnittet “Særligt for medlemmer”.

** Kvalitetsseminar
————————————————————

Lørdag d. 24. november ’18 afholder Forsøgsstationen i København et seminar omkring begrebet kvalitet i teatret. Det er med inspiration fra 80’erne og 90’ernes kvalitetsudvalgsarbejde i børne- og ungdomsmiljøet samt en fornemmelse for et voksende behov i teatermiljøet for at (gen)finde et kvalificeret sprog omkring kritik, at vi forsøger at sætte kvalitetsdiskussionen på dagsordenen.

Seminaret har inviteret samtlige medlemmer fra Børneteatersammenslutningens (http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Administration/B%C3%B8rneteatersammenslutningen) (BTS) tidligere kvalitetsudvalg for at få glæde af deres værdifulde erfaringer (bl.a. Catherine Poher, Bodil Alling, Gitte Kath, Simon Vagn Jensen, Peter Seligmann, Michael Ramlöse, Lene Vestergaard, Biba Schwoon m.fl.)

Vi håber at så mange som muligt fra børne/ungdomsteatermiljøet samt det øvrige teatermiljø har lyst til at deltage og blande sig i denne vigtige samtale.

Læs mere om arrangementet på hjemmesiden (https://www.forsoegsstationen.dk/2018/08/17/kvalitetsseminar/) , eller læs foromtale her (http://www.teateravisen.dk/seminar-om-kvalitetsarbejde-i-teatret.html) i Teateravisen.

**
Aktuelle medlemsforsøg
————————————————————

Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg via databasen (http://www.forsoegsstationen.dk/databasen/) eller under forsøg (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/) på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

** Medlemsforsøg i kalenderen…
————————————————————

**
AUGUST
————————————————————

** Marathon
————————————————————
Forsøget Marathon, som ledes af Sophie Grodin, er udviklet af en gruppe på 4 kunstnere fra forskellige baggrunde og nationaliteter (Sophie Grodin DK, Jemima Yong SG, Malachy Orozco US, Alan Fielden UK) der tilsammen udgør performance-gruppen JAMS. I Marathon undersøges kollektiv hukommelse, hukommelsestab og forvrængning af narrativ i den tid, vi lever i lige nu. En tid hvor vi er fyldt med information, vi ikke ved hvordan vi skal navigere i, hvor vi ofte kun kender til en brøkdel af en historie, og hvor kildekritik og fakta ofte er svært at holde fast I.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/marathon/) .

**
Den Største Drøm
————————————————————
I august-september 2018 afholder Teater Borderline forsøget DEN STØRSTE DRØM. De vil undersøge hvordan forholdet mellem realplans-fortællerammen og eventyr-planet vægtes i forestillingen ’Den største drøm’ i forhold til tekst/sprog, lyd og scenografiske genstande for målgruppen 9-12 år?

Holdet bag er projektleder og dramatiker Lise Jørgensen; Skuespillere Henriette Rosenbeck og Thomas Knuth-Winterfeldt; Instruktør Solveig Weinkouff; Scenograf Sisse Gerd Jørgensen og Lyddesign Gregers Kjar.
Læs mere om forsøget på hjemmesiden (link (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/den-stoerste-droem/) )

** Mødet mellem den poetiske fortælling og det ekspressionistiske fysiske teater
————————————————————
Foto: Øyvind Kirchhoff
Det Olske Orkester begyndte i august 2017 et 3-årigt forskningsprojekt på Forsøgsstationen, der har til formal at undersøge og udvikle et teatralsk formsprog, der bygger på en kombination af poetisk fortælling og ekspressionistisk fysisk teater.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/moedet-mellem-den-poetiske-fortaelling-og-det-ekspressionistiske-fysiske-teater/) .

SEPTEMBER

** Speech(less)
————————————————————
Foto: Jesper Haller
Forsøget Speech(less) udforsker modersmål, rytme, bevægelse og betydning gennem en kropslig oversættelse af det talte ord. Forsøget ledes af koreograf Annika Kompart og forløber i september 2018.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/speechless/) .

**
DANS DANS DANS
————————————————————
Foto: Øyvind Kirchhoff
DANS DANS DANS er tænkt som et forum hvor selvstændige dansekunstnere mødes, træner og undersøger sammen. Forsøget er udviklet af Ellen Kilsgaard gennem flere tidligere forsøgsarbejder, med en nysgerrighed på udvikling af fælleskab omkring egen praksis som danser og koreograf.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/dans-dans-dans/) – der er stadig mulighed for at blive en del af forsøget.

** Fra Studie til Studio
————————————————————
Foto: Ellie Gravitte, Shashwat Gupta
Forsøget “Fra Studie til Studio” skal undersøge behovet for ikke-kommerciel undervisning, modereret af skuespillerne selv. Inspireret af The Actor’s Studio i New York vil deltagerne i forsøget sammen studere selvvalgte scener, og vil på skift fremføre, moderere og kommentere.

Forsøget ledes af skuespiller og castingspecialist Andreas Lyon og foregår i september-oktober 2018. Professionelle skuespillere og scenekunstnere med lyst til at udvikle og vedligeholde deres håndværk søges til forsøget. Kontakt Andreas Lyon (mailto:andreaslyon@gmail.com ) for yderligere information.

Læs i øvrigt mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/fra-studie-til-studio/) .

**
Særligt for medlemmer
————————————————————

**
Bliv medlem
————————————————————
Hvis du endnu ikke er medlem, men gerne vil være det kan du læse mere om medlemskab og betingelser her (http://www.forsoegsstationen.dk/medlemsskab/) . Kontakt Dorte på dorte@forsoegsstationen.dk for yderligere info.

Medlemmer fra sæson 17/18 kan forny deres medlemskab ved at indbetale til sædvanlig konto eller via vores nye mobilpay 89259. Husk dog at skrive mail til Dorte – nyt skema skal dog ikke udfyldes ved fornyelse. Forvent 2-3 arbejdsdage før du igen er klar til at booke lokaler etc.
OBS: Denne mulighed bortfalder 1. oktober. Herefter skal man indsende skema og forvente 1-2 ugers registreringstid.

** Brug netværket!
————————————————————

Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

**
————————————————————

** Træningstilbud og workshops
————————————————————
Vi har fortsætter med den populære stemmetræning v/Angelina Watson onsdage kl. 9-11, Rikke Liljenbergs ShakespeareLab første søndag i måneden og så har, som allerede annonceret, igen fået Gaga på ugeskemaet! Der er træning 2 gange om ugen samt sidste fredag i måneden. Stands&Dans er ligeledes tilbage med to hold i moderne dans mandag aften. My Lindblad og Camilla Stage er hoved-undervisere gennem sæsonen.

** I kort form ser træningstilbuddet for sæson 18/19 således ud:
(for opdateret skema se hjemmesiden / link (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) )

————————————————————

** Mandag kl. 18-19:30 – Dans – basic* (Stands&Dans)
Mandag kl. 19:30-21 – Flow og teknik* (Stands&Dans)
Tirsdag kl. 8:30-9:30 – Gaga People **
Onsdag kl. 9-10:45 – Stemmetræning# (SMS dagen før)
Onsdag kl. 18:30-19:30 – Gaga People **
Fredag kl. 9-10 – Gaga people **
Søndag kl. 10:30-13:00 – Shakespeare SøndagsLab § (første søndag i måneden)
————————————————————

————————————————————
*) Læs mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk) . Det er gratis for medlemmer at deltage. Skriv til info@standsogdans.dk og oplyst medlems-ID ved tilmelding.

**) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 70 kr. pr. gang. Se mere om datoer her (https://www.facebook.com/groups/1448549642051388/) .

#) Gratis for medlemmer – ved ønske om prøvetime kontakt Angelina. Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til Angelina 20150949.

§) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 100 kr. pr. gang. Kontakt Rikke Liljenberg (mailto:rikkeliljenberg@gmail.com) for tilmelding.