Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Platform den 15. december

Fredag d. 15. december kl. 17-21 holder Forsøgsstationen det halvårlige Platformsarrangement for de medlemmer der har lavet forsøg det sidste halve år.

Platform er en kunstnerisk erfaringsudveksling i ord og praksis mellem forsøgsprojekter, hvor vi både udveksler i mindre grupper for at nå ind til kernen af den enkeltes forsøgsarbejde, men efterfølgende i et fælles plenum også søger at snakke om tendenser og større linjer. Når forsøgene har delt deres erfaringer er der et oplæg ved vores praktikant Anna Margrét Ásbjarnardóttir, hvor hun fortæller om det projekt, hun har lavet under sin uddannelsespraktik.

Platformarrangementet er primært tilegnet de involverede forsøgsaktører, men interesserede er velkomne, blot man melder sig til. Tilmelding til Lotte Faarup på lotte@forsoegsstationen.dk senest den 11. december 2017.

Her er liste over alle forsøgene som præsenterer denne gang:

Tea Rønne / Sissel Romme Christensen
Visuel vildskab  – En undersøgelse af stilskift og live-projektioner af objekter på scenen for at udvikle på en Stilistisk Kakofoni for det sceniske udtryk.

Ellen Kilsgaard
Totaldans (3) – undersøgelse af interaktivt koreografisk format TOTAL-DANS, dels selve fundamentets essens samt mødet mellem den frie sceniske form, deltagende børn og deres siddende voksne publikummer.

Peter Kunz og Sofie Alhøj/Den danske scenekunstskole, Odense.
Manual for skuespilleren 2 – udvikling af håndbog for skuespillere med fokus på nye aspekter af skuespilteknik i form af definitioner og anvendelser af begrebet indtryk.

Det Olske Orkester/ Lotte Faarup
”Samtalen mellem den dramatiske tekst og det fysiske udtryk” Forskning i et scenisk sprog med udgangspunkt i Det Olske Orkesters forestilling: ”Dengang vi blev væk” (2013).

Jesper la Cour/ Det fortællende teater.
“Story Play 3” En fortsat undersøgelse af Story Play-modellen og udviklingsmuligheder af fortællinger med kunstnerisk potentiale i grupper bestående af børn, unge og voksne.

Rikke Liljenberg
”Shakespeare-Lab – et forsøg med 2 sprog” Stemmemæssig og indholdsmæssig undersøgelse af fordelene ved at arbejde med Shakespeares originale engelske tekster først, inden der arbejdes med teksten i dansk oversættelse.

Katrine Stewart
”Hvordan ser aftrykket af den autonome krop i bevægelse ud”? Undersøgelse af hvilket grafisk formsprog den autonome krop skaber i mødet med papir.

Tora Balslev
”Fair Phone” Hvordan kan jeg scenisk skabe en sanselig forbindelse med min telefon? Undersøgelse af en sanselig forbindelse til mobiltelefonen, for at opnå større tilstedeværelse i brugen af den.

Forsøgsstationen/Den Danske Scenekunstskole – Øyvind Kirchhoff, Charlotte Munksø & Rolf Søborg
”Den scenografiske skuespiller” – samarbejdsprojekt med Den Danske Scenekunstskole –  Skuespilleren og Übermarionetten 3. del. Undersøgelse af skuespilleren som dukkeførerens marionetdukke med brug af kostumer og scenografi som stimulation.

Ellen Kilsgaard
Daily dance – an embodied think tank – undersøgelsesrum for dansere til at sparre, vidensdele og lære af hinanden, uden der ligger et mål om at skabe en produktion.

Vera Mäder/Hello Earth
Dreaming is something we do while we sleep – research towards the creation of a participatory artwork: the night-visioning a post capitalist society while we sleep. Tredje del af forsøg på Forsøgsstationen.

 

Referat af Platform

Referatet af denne Platform er tilgængelig her.

Oplægget med vores praktikant Anna Margrét Ásbjarnardóttir’s hvor hun introducerer os for begrebet “creative cloud” om det sted befinder os når vi skaber, kan ligeledes læses ved at klikke på dette link.