Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Skuespillerens vibrationer

Forsøget ”Skuespillerens vibrationer ” bygger videre på Det Olske Orkesters seneste forsøg ”Skuespilleren som shaman” om transformation og nærvær. I dette forsøg udfordres skuespillerens krop og stemme og vaner i ekstrem grad, for at kunne forstærke vibrationerne fra spillerne. Hypotesen er at vibrationerne derved kan forplante sig i publikum på en altomsluttende måde.

Forsøget forløber som en ugentlig undersøgelse i efterår/vinter 2019.

“Vi tror på skuespillerens teater, og at det primært er ham/hende, der skal bevæge publikum og bringe dem steder hen de ikke har været før. Det er skuespillerens vibrationer, der vækker sanser, drømme, tanker, ideer og bevægelser i tilskuerne og dermed er med til at transformere dem. Det kræver træning og udvikling af vores stemmeteknikker i en tid hvor mange bruger Micro ports for at tale igennem i store rum pga. mangel på stemmekraft.” (Citat intentionsrapport)

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

Holdet bag

Forsøget ledes af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff.
Skuespillerne/performerne: Morten Klode, Angelina Watson, Ditte Laumann, Sofie Ebbesen, Øyvind Kirchhoff, Mireia Serra samt instruktør Lotte Faarup.

Fotoværk: Robert Bennett