Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Visuel dokumentation

Den tredje del af hovedforsøget ”SKUESPILLEREN OG ÜBER-MARIONETTEN” – med titlen ‘Den scenografiske skuespiller’ – løb af stablen i oktober. Det er et samarbejdsprojekt mellem Den Danske Scenekunstskole og Forsøgsstationen og er en undersøgelse af den ydre teknik, som en vej til en ny metode for skuespillerens, dukkeførerens og scenografens kreative processer. Det blev også en undersøgelse af hvordan man kan arbejde på tværs af institutionelle og professionelle skel med praksisbaserede forsøgsprojekter.

Inspireret af den respons vi har haft på videodokumentationen til LYDEN AF PUBLIKUM, og på grund af dette forsøgs begrænsede midler til at lave professionelt produceret videomateriale, har vi denne gang eksperimenteret med også at lave små lowtech videoer om arbejdet. Rikke Jeppesen Rod har sammensat interviews, video-footage og stills til små vignetter om process og ideerne bag arbejdet.

I denne video beskriver kunstnerisk leder på Forsøgsstationen Øyvind Kirchhoff forsøget og inviterer til åbent laboratorium.

 

I denne video beskriver scenograf og dukkespiller Rolf Søborg hvilke elementer der har været arbejdet med i forsøget.

Tilbage til hovedsiden for forsøget Den scenografiske skuespiller her.

Fotos af Øyvind Kirchhoff