Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Ny administrator

Forsøgsstationen søger pr. 1.10.17 en administrator på halv tid.

Stillingens arbejdsområder er:

  • Ansvar for husets daglige drift herunder: kontakt til myndigheder, bestyrelse, husejer og husets løst-ansatte personale.
  • Ansvar for økonomi herunder: Budgetovervågning, betaling af regninger og løn, kontering af bilag og aflevering af regnskab til revisor samt kontakt til bogholder.
  • Kontakt til medlemmer og brugere og styring af lokale- og aktivitetskalender og ind- og udgående post
  • Organisation i samarbejde med kommunikations-medarbejder og den kunstneriske ledelse
  • Delvis forberedelse og deltagelse ved møder og arrangementer

Den ansatte refererer i sine funktioner til den kunstneriske ledelse på Forsøgsstationen og samarbejder i det daglige med Forsøgsstationens kommunikationsmedarbejder og indgår i daglig vagtplan med denne.

Forsøgsstationen har ligeløn og månedslønnen ligger på 25.000 kr. + pension og feriepenge for en fuldtidsstilling.

Det er en fordel at du:

  • Har kendskab til scenekunstområdet i DK
  • Er præcis og rettidig i økonomiske og juridiske sager
  • Er velformuleret og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Er et udadvendt, engageret og imødekommende menneske med stor respekt for det kunstneriske arbejde.

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads båret af entusiasme og kærlighed til scenekunsten, undersøgelserne og det kreative og sociale netværkeri der opstår i dette kølvand.
  • Et sjovt og skævt værksted for professionelle scenekunstnere i rivende udvikling, beliggende i en gammel biograf i hjertet af Vesterbro.
  • En ansvarlig og engageret kunstnerisk ledelse og kommunikationsmedarbejder.

Ansøgningsdetaljer

Ansøgning indeholdende motivation og cv sendes til: rikke@forsoegsstationen.dk

Deadline for ansøgninger er onsdag d. 20. september 2017 kl. 12.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 22. september kl. 14-18 og mandag d. 25. september kl. 15-18, begge dage på Forsøgsstationen.

Yderligere spørgsmål om stillingen stiles til Rikke Jeppesen Rod på rikke@forsoegsstationen.dk