STEMMETRÆNING

 

UDFORSK DIN STEMME OG DENS POTENTIALE

Stemmetræning med fokus på åndedræt, krop, stemme og Shakespeares ord – inspireret af Nadine Georges banebrydende stemmearbejde. De første to gange er en introduktion til arbejdet, hvor vi arbejder med åndedræt ,tekster og individuelt stemmearbejde.Det er for medlemmer som ikke har prøvet arbejdet med Nadines stemme træning før.

Arbejdet handler om at realisere sin stemmes potentiale. Det er oprindeligt udviklet til skuespillere, men i Angelina Kirchhoffs arbejde med metoden er det blevet tydeligt, at det også handler om almenmenneskelige forhold. At finde sin stemme, indtage sin plads, fokusere sin energi og kunne rette sin energi, stemme og fokus for at kunne udtrykke det, man ønsker.

Ofte er ens stemme langt større og har flere nuancer og mere styrke, end man forestiller sig. Det kan være oplevelser fra barndommen, ungdommen eller voksenlivet, der får os til at gøre os selv mindre.

Stemmetræningen handler om at udforske sin stemme og dens potentiale og dermed også sit eget potentiale. Redskaberne er enkle, og du kan tage dem med dig.


Husk at melde dig til (sms) senest kl. 20 aftenen før på 21759800 (Angelina). Du har plads når din deltagelse er blevet bekræftet. Der er begrænset antal pladser så det er vigtigt at melde sig til.

 

Om stemmetræning her

 

Angelina Kirchhoff er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.

Hun er desuden uddannet som Auteur fra Odsherred Teaterskole, akkrediteret underviser i Tadashi Suzuki`s undervisning og akkrediteret underviser i Nadine George Voice Work.

Angelina har arbejdet professionelt som skuespiller og danser siden 1991 og som underviser siden 2003. Hun har undervist på teaterskoler, skuespillerelever, professionelle kunstnere, arkitekter fra BIG, givet workshop for døve og har igennem de sidste 12 år undervist på Forsøgsstationen i København. Et sted til at udvikle og undersøge for professionelle udøvende kunstnere.