MEDLEMSFORSØG MØRKE

Forsøget ledes af scenekunstner Julie Kunz og sammen med lysdesigner Michael Breiner undersøges det grundlæggende spørgsmål: “Kan vi lære at acceptere mørket som en del af vores væsen og på den måde opnå et mere nuanceret og betryggende forhold til verden og os selv?”

Uddrag fra intentionsrapport:

“Mørket har kvaliteter som ikke kommer til sin ret. Det er demokratisk og fordomsfrit. Det har evnen til at skabe fællesskab og forståelse, idet vi i mørket får udvisket dele af vores identitet og bliver taget tilbage til et fælles udgangspunkt. Det er af samfund og religioner blevet demoniseret og forkastet – men faktum er, at mørke er dominerende i det univers, vi er bosat i og måske fortjener det bedre.

I skræk for mørket, omslutter vi os konstant med lys fra bygninger, lamper og skærme. Vi forholder os i dette lys uafbrudt til vores egen identitet og det synes for os absolut nødvendigt, at skabe muligheden for at gå ind i total mørke og få kontakt til en urenergi, til et uforpligtende fællesskab, til stilheden, tomheden, freden”

FORSØGSPERIODE

Forsøget foregår i Wittmaack fra mandag den 23. januar og tre uger frem. Der vil være visninger undervejs, som annonceres her og via facebook.

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

BAGGRUND FOR FORSØG

Efteråret 2015 afholdt Michael Breiner Samtaler I Mørket på Den Danske Scenekunstskole, som var et Kunstnerisk Udviklingsvirksomhedsprojekt (KUV). Begrebet KUV er forholdsvist nyt på Scenekunstskolen. Grundtanken med KUV er, at undervisere i samarbejde med studerende og andre fagpersoner udvikler et kunstnerisk forskningsprojekt. En form for grundforskning og videreudvikling af scenekunsten i praksis.

KUV holdet bestod af Anja Ceti Andersen (astrofysiker ved Nils Bohr Instituttet), Sara Topsø Jensen (kunstnerisk leder af Carte Blanche), Bo Madvig (skuespiller og performer), Emilie Bendix (iscenesætter), Rasmus Kreiner (lyddesigner) og Rikke Lund Heinsen (underviser og refleksionspartner). Michael Breiner fungerede som overordnet projektkoordinator og iscenesætter.

Samtaler I Mørket var et pilotprojekt, hvor mørkets potentiale blev undersøgt. Der skabtes et rum med totalt mørke. Her inviteredes forskellige fagligheder til at samtale, sammen med et publikum. Temaet for samtalerne var mørke men med en personlig faglig vinkel. Michael ønskede at undersøge to ting: For det første om mørket kunne bruges som værktøj for samtalepartnerne, og for det andet om det kunne lade sig gøre at iscenesætte det undersøgende laboratorium som en forestilling for et publikum.

Resultatet af Samtaler I Mørket var, Ja – mørket har potentiale til at fremme dialog og mørke er et virkelig godt værktøj til dette, og ja – man kan sagtens iscenesætte et undersøgende laboratorium som et scenekunstnerisk produkt. Det er specielt interessant, da det åbner op for muligheden for at inddrage publikum allerede i researchfasen af en scenekunstproduktion og samtidig udnytte dette kommercielt og kunstnerisk.