Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Mulighed for deltagelse i forsøg -

Vi er i fuld gang med rekrutteringen til årets sæsonforsøg, og har blandt andre fået flere af de tidligere deltagere på LYDEN AF PUBLIKUM med. Vi har stadig plads til flere frivillige deltagere og derfor opfordrer vi nu interesserede til uforpligtende at deltage i den første prøve som foregår fredag den 6. marts kl. 16:30-19

Komponist Peter Bruun og korleder Erik Jakobsson vil her introducere os for det nykomponerede værk. Peter og Erik udgjorde også det musikalske power-team på Lyden af Publikum, sæsonforsøget i 2016/17, hvor vi blandt andet spillede på Det Kongelige Teater i forbindelse med CPH STAGE (se kort dokumentar her) og var i Italien med i 2018 (link).

Sæsonforsøget hedder “Stilhed, Pause og Publikumserindringer” og er en del af et større projekt som løber over de næste år med støtte fra blandt andre BIKUBENFONDEN.

Læs detaljer vedrørende deltagelse i rekrutteringsbrev og mere om forsøget her.
Tilmelding og yderligere oplysninger via mail til Øyvind Kirchhoff på oyvind@forsoegsstationen.dk.

Video still: Helle Lyshøj