Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Nyhedsbrev oktober 2019 -

NYHEDSBREV OKTOBER 2019 – link til fuld version her.
Nyhedsbrevet indeholder:
1. Siden sidst
1. Årets generalforsamling afholdt
2. Seminar “Endangered Practices” v/Dansehallerne
3. Visning forsøg The Foxcave
2. Kommende aktiviteter
1. Fredagsbar
2. Fødselsdag-update med sneakpeek
3. Aktuelle medlemsforsøg
4. Særligt for medlemmer
1. Brug netværket
2. Frivillige til 10-års fejring!
3. Introkaffemøder
4. Træningsopdatering

**
————————————————————

** Siden sidst
————————————————————

**
————————————————————

** Årets generalforsamling afholdt
————————————————————
Fotos: Rikke J Rod
Forsøgsstationen afholdt årets generalforsamling mandag den 23. september. Vi havde gode snakke og fik gennemgået det forgangne år i ord og tal. Bagefter var der en lille forfriskning i baren. Stor tak til de fremmødte medlemmer og til vores kompetente bestyrelsesmedlemmer for engagement og gode indspark. Læs referat fra generalforsamlingen via dette link (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2019/10/Endeligt-referat-GF-23.09.19.pdf) .

**
————————————————————

** Seminar “Endangered Practices” v/ Dansehallerne
————————————————————
Seminaret “Endangered Practices” løb af stablen den 10. oktober som led i Dansehallernes seminar/workshop-række med det overordnede tema FUTURITIES. Forsøgsstationen har igen haft fornøjelsen af at lægge hus til og er glade for at kunne bidrage til denne udveksling. Arrangementerne er en del af en nordisk satsning om at skabe frugtbare dialoger mellem forskere og praktikere indenfor koreografisk arbejde. Læs mere om arrangementet og fremtidige tiltag her (https://www.dansehallerne.dk/forestilling/artistic-research-lab-endangered-practices/) .

Det var en yderst inspirerende dag med oplæg af Lin Hixson og Matthew Goulish (http://everyhousehasadoor.org) (Chicago, USA), Amanda Piña (http://www.nadaproductions.at) (Mexico, Østrig) og Antoine Pickels (https://www.trouble.brussels/en) (Belgien). Det er for vidt-rækkende at søge at summere dagen op her, men man kan med fordel læse videre om de forskellige projekter som disse kunstnere arbejder på, via links på deres respektive navne.

Stor ros til Dansehallerne for deres programsammensætning og brobygning.
/RR

** Visning – The Foxcave Development Project
————————————————————

**
————————————————————
Fotos: Svend E Kristensen
Fredag den 13. september var der inviteret til visning på forsøget “The Foxcave Development Project”, som undersøgte immersive theatre genren og hvordan man kunne fortælle en sanselig historie som omsluttede sit publikum i interaktion, sansning og narrativ. Der var stor interesse for at kigge med i forsøgsarbejdet og begge visninger var godt besøgte.
Det er Sew Flunk Fury Wit / Jesper Pedersen og Svend E Kristensen der var forsøgsledere i samarbejde med scenograferne Gøje Ropstrup, Johan Kølkjær og Dorte Holbek.
Forsøgsprojektet er støttet af Bikuben Fonden, Statens Kunstfond og Skuespiller Forbundet. Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/the-foxcave/) .

En dybt sanselig og altomsluttende oplevelse med plads til egen kuratering af indhold og grad af intimitet. Jeg er en fan! (/RR)

**
Kommende aktiviteter
————————————————————

** Fredagsbar
————————————————————
Nyt tiltag fra Forsøgsstationen er at afholde uformel fredagsbar. Første gang er:
fredag den 1. november kl 16-18
Kom forbi til en øl eller vand og få en sludder med andre teatertosser om aktuelle og/eller universelle emner. Rikke Giselsson er vært og hun lover at der er forfriskninger til høkerpriser. Tag gerne en ven med.

**
Fødselsdagsfest – update med sneakpeek…
————————————————————

Foto: Øyvind Kirchhoff. Idé: Lotte Faarup

Tid til en update om vores fejring. Nu er bandet og maden er bestilt og vi har kridtet skoene til planlægningen af detaljerne til vores 10 års fejring lørdag den 7. december – hvor du naturligvis er inviteret! Læs invitationen her (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2019/10/FS10invitation.pdf) .

I anledning af jubilæet, har vi ønsket at stille skarpt på “Forsøget” som fænomen. Og ladet 10 garvede forsøgsledere reflektere over deres arbejde og praksis foran et sultent kamera. Selve SITET “Into the Unknown” bliver først tilgængeligt den 7. december, men vi har fået videokunstner og dokumentarist Helle Lyshøj til at lave en lille teaser at dele med Jer allerede nu.

Kan også findes på www.forsoegsstationen.dk (https://www.forsoegsstationen.dk/2019/10/24/sneakpeek-into-the-unknown/) og facebook (https://www.facebook.com/vaerkstedforscenekunst/videos/2434971640090211/) .

**
Aktuelle medlemsforsøg
————————————————————
Foto: Jan Vesala – til Antoinette Helbings kommende forsøg “The Laughing Game (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2019/09/Intentionsrapport_LatterAH.pdf) ”

Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg via databasen (http://www.forsoegsstationen.dk/databasen/) eller under forsøg (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/) på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

Der kommer flere detaljer om forsøg i næste nyhedsbrev!

**
Særligt for medlemmer
————————————————————

**
Brug Netværket!
————————————————————

**
————————————————————
Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

**
————————————————————

** Frivillige til festen!
————————————————————

Har du lyst og tid til at være en del af teamet omkring festen den 7. december? Vi har brug for et antal frivillige til at stå i baren, tage en køkkentjans eller fylde op når der mangler kaffe. Hvis du kunne tænke dig at være med, så skriv til Rikke eller Rikke – eller gik forbi kontoret – vagter er af 2 timers varighed og der er et antal gratis medlemskaber for 20/21 på spil…

** Intro-kaffe-møder
————————————————————

Der er også i denne sæson kommet en del nye medlemmer på Forsøgsstationen – Velkommen til jer! Vi vil gerne hilse ordentligt på jer – sådan ansigt til ansigt – og introducere jer kort til huset, bookingen og kaffemaskinen (!). Derfor vil vi gerne opfordre jer til at komme til kaffemøde i Foyeren:
· Onsdag d. 6/11 kl. 11-12
· Onsdag d. 20/11 kl. 11-12
Hvis nogle af jer, der har været medlemmer i andre sæsoner, føler jer lidt nye i forhold til brug af vores hus, så er I også mere end velkomne én af de to dage. Skriv til Rikke Giselsson på mail@forsoegsstationen.dk og tilmeld dig/jer, eller lav en anden aftale, hvis datoerne ikke passer.

**
Træning sæson 19/20
————————————————————

**
Træningstilbuddet for sæsonen er:

————————————————————

** Mandag kl. 18-19:30 – Dans – basic* (Stands&Dans)
Mandag kl. 19:30-21 – Flow og teknik* (Stands&Dans)
Tirsdag kl. 20:00-21:00 – Gaga People **
Onsdag kl. 9-10:45 – Stemmetræning# (SMS dagen før)
Torsdag kl. 8:30-9:30 – Gaga People **
————————————————————

————————————————————
*) Læs mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk) . Det er gratis for medlemmer at deltage. Skriv til info@standsogdans.dk og oplyst medlems-ID ved tilmelding.

**) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 70 kr. pr. gang. Se mere om datoer her (https://www.facebook.com/groups/1448549642051388/) .

#) Tilbud udelukkende til medlemmer. Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til Angelina på 20150949. Klassen begynder kl. 9, så vær der i god tid. OBS: i efteråret er der ændret plan pga turné. Se opdateret kalender her (https://www.forsoegsstationen.dk/2019/09/18/nyt-om-stemmetraening/) .