Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Release af mini-dokumentar -

Link til PDF af pressemeddelelse her.
PRESS RELEASE IN ENGLISH HERE.

Forsøgsstationen er stolt af at kunne præsentere filmen om LYDEN AF PUBLIKUM’s Torino tour i oktober 2018. Link til video, med engelske undertekster er tilgængelig på: https://youtu.be/0M-iKMPf0kU – desuden findes en kort ordløs teaser her: https://youtu.be/sL18Foq9qds.

LYDEN AF PUBLIKUM, er et forsøgsprojekt hvor lokale frivillige og scenekunstnere fra Forsøgsstationen gik sammen om et ambitiøst projekt – at skabe et korværk baseret på publikumslyde. Værket blev opført i 2017 under CPH Stage både her på Forsøgsstationen og på Det Kongelige Teater.

Baggrunden for denne internationale debut var at vi blev inviteret til at deltage i konferencen “Art and Communities: European models of audience engagement and social inclusion” af CARAVAN Next partner Social Community Theatre Centre, Torino Universitet. De havde set den første film fra det danske forsøgsprojekt (link) og var meget begejstrede for projektet.

Forsøgsstationen var inviteret til dels at dele vores erfaringer med det oprindelige projekt og dels at lave en live præsentation af værket. På kun fire halve dage skulle vi lave værket med lokale Torinesere bestående af studerende og ældre mennesker. Komponist Peter Bruun havde lavet en omskrevet version af “Moskva 1922” – den del af værket der var skabt ud fra publikumslyde fra Meyerholdt i 1920’ernes Rusland. Teksterne var blevet oversat til italiensk af en af vores oprindelige LYDEN AF PUBLIKUM deltagere.

Det blev en stor oplevelse, som vi gerne vil dele med verden.

Filmen er optaget af dokumentarist Helle Lyshøj, som også står bag filmene om første version af LYDEN AF PUBLIKUM og redigeret af Helle Lyshøj og Lotte Faarup.

Rapporten om projektet i 2017 er udgivet på både dansk – og i forbindelse med den internationale debut, nu også på engelsk – og er skrevet af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff, de kunstneriske ledere af Forsøgsstationen. Digitale versioner er tilgængelig via https://www.forsoegsstationen.dk/referencerlap/.

Trykte rapporter kan rekvireres på mail@forsoegsstationen.dk

Mange hilsner

Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff
Forsøgsstationen