Kom til årets første kunstneriske salon med danser, fysisk performer, koreograf samt underviser, Kasper Ravnhøj.

Onsdag d. 28. januar 2015 kl. 19.30 – 22.00 i Boulevarden på Forsøgsstationen.

Det er gratis at deltage og åbent for medlemmer, såvel som ikke-medlemmer.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Kasper Ravnhøj vil her præsentere sin metode inden for scenekunst og bidrager derigennem til Forsøgsstationens aktuelle fokus på træningsformer i en kunstnerisk kontekst.

 

856774_8909ec9361494382a2fac1ac8da94249.jpg_srz_381_452_75_22_0.50_1.20_0.00_jpg_srz   PR-foto af Kasper Ravnhøj.

 

I 1999 stiftede koreograf, danser og fysisk performer Kasper Ravnhøj (f. 1977) dansekompagniet Mute Comp. Physical Theatre sammen med koreograf, danser og skuespiller Jacob Stage.

Mute Comp. Physical Theatre har lavet over tyve forestillinger. Kompagniet har vundet en lang række priser og har turneret nationalt og internationalt i bl.a. Sverige, Norge, Frankrig, Bulgarien, Litauen, Irland, Syrien, Macau, USA, Rusland og Egypten m.fl. Mute Comp. Physical Theatre arbejder med et internationalt cast af musikere og performere med forskellig træning, baggrund, nationalitet og fysik.

Fra 2008 fungerede Kasper Ravnhøj som kompagniets primære koreograf.

I 2014/15 ophører samarbejdet mellem de to stiftere, og Mute Comp. Physical Theatre fortsætter under kunstnerisk ledelse af Kasper Ravnhøj.