Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Dagsseminar "Dramatik uden drama”

”Dramatik uden drama”
– Dagsseminar om dramatikkens aktuelle former

Fredag den 12. februar 2016 kl. 13.00-17.00 på Forsøgsstationen.

Seminaret kan ses på youtube i sin helhed via linket her.

Scenekunstområdet er i udvikling. Samtidig med, at dramatikkens kendte former udfordres, og det visuelle, fysiske udtryk på scenen får tillagt større værdi i forhold til teksten, er et væld af nye tekstformer til scenen dukket op. Idet den dramatiske tekst tilsyneladende forsvinder, opstår der nye tekstformer, som ikke ligner det forventede, og som har et andet udtryk end det dramatiske. Når scenekunstneriske tekster ikke er “dramatiske” – hvad er de så? Hvad er det i disse tekster, der gør, at de er scenekunstneriske?

Foreløbigt program:

Oplæg ved TWO-WOMEN-MACHINE-SHOW.
Hør om gruppens tilgang til tekst, tekstproduktion og overvejelser om tekstens funktion og rolle på scenen.

Seleccion Lucia´s primera residency-5
TWO-WOMEN-MACHINE-SHOW er fotograferet af María Zorzón.

Oplæg ved Gábor Fábián fra gruppen LIFEBOAT UNIT (Budapest, Ungarn), der præsenterer manuskriptet til brætspillet ”Sociopoly” – et scenekunstnerisk spil om fattigdom i Ungarn.

Forelæsning ved professor Knut Ove Arntzen, Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen.

Arbejdstitel: “Dramatikkens historie med vægt på cabaretdramaturgi og ny-mimesis. “

Forelæsning ved ph.d., lektor Laura Luise Schultz, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet Amager
Arbejdstitel: “Tekstens roller, herunder aktuelle dramatikerpositioner”

Moderator: Mette Garfield, redaktør af Teater 1

Dagsseminaret foregår på engelsk.

Der er ikke flere ledige billetter til seminaret ”Dramatik uden drama” på Forsøgsstationen.

“Dramatik uden drama” er arrangeret af dramatiker og cand. mag. Gritt Uldall-Jessen fra Forsøgsstationen.

Seminaret er støttet af Danske Dramatikeres Forbund.

Professor Knut Ove Arntzen har et residency på Forsøgsstationen, støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.