Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Fra Studie til Studio

Forsøget “Fra Studie til Studio” skal undersøge behovet for ikke-kommerciel undervisning, modereret af skuespillerne selv. Inspireret af The Actor’s Studio i New York vil deltagerne i forsøget sammen studere selvvalgte scener, og vil på skift fremføre, moderere og kommentere.

Forsøget ledes af skuespiller og castingspecialist Andreas Lyon og foregår i september-oktober 2018.

Foto: Ellie Gravitte, Shashwat Gupta

 

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

Forsøgsdeltagere søges

Professionelle skuespillere og scenekunstnere med lyst til at udvikle og vedligeholde deres håndværk søges til forsøg.

Fra slut september og seks uger frem afvikler jeg et forsøg på Forsøgsstationen der skal undersøge behovet for ikke-kommerciel undervisning, modereret af skuespillerne selv. Inspireret af The Actor’s Studio i New York vil deltagerne i forsøget sammen studere selvvalgte scener, og vil på skift fremføre, moderere og kommentere.

Vi mødes 30/9 og de følgende seks søndage – undtagen uge 42. Der skal skabes et rum hvor folk føler det er behageligt at være i, og derfor er første gang en ”try out” hvor man kan prøve det først for at se om man vil være med. Der er ikke mødepligt, men som udgangspunkt skal du kunne alle gange, da du vil komme til at arbejde med partnere. Desuden vil det være rigtig dejligt hvis du kan deltage i Platformen d. 14/12, hvor vi deler forsøget med alle de andre.

Er du interesseret i at deltage, eller vil du gerne vide mere, så kontakt mig direkte på andreaslyon@gmail.com eller mobil: 2216 5410