Street Academy: Samtalearrangement om aktivisme kl. 17.30–19.30
Street Academy inviterer til en aften med fokus på aktivisme som form og som drivkraft.
Fra kl. 17.30 åbner vi for samtale og refleksion med oplæg og dialog. Vi har p.t. tilsagn fra en repræsentant fra Mellemfolkeligt Samvirke, der professionelt rådgiver om aktivisme, samt en repræsentant fra en fagforening med en underafdeling for pro-palæstinensisk aktivisme. Derudover er vi i dialog med flere stemmer fra det kunstneriske miljø og græsrodsdemokratiet. Aftenen skaber et rum for udveksling af erfaringer, perspektiver og spørgsmål om, hvordan aktivisme kan tage form i dag.
Street Academy er et relativt nystiftet projekt på Forsøgsstationen, initieret og ledet af en gruppe aktivister, studerende og kunstnere alle med tilknytning til lokalmiljøet/Forsøgsstationen. Street Academy forsøger at danne sammenhæng for udfoldelse af kunstnerisk, demokrati-græsrods- og anden form for aktivistisk aktivitet.
Arrangementet er gratis.


