Forsøgsstationen – NYHEDSBREV NOVEMBER 2017 (Link til fuld version her)
Nyhedsbrevet indeholder:

  1. Hovedforsøg med Den Danske Scenekunstskole
    1. Video-dokumentation
  2. Siden sidst
    1. Åbent laboratorium
  3. Kommende aktiviteter
    1. Lampedusa på Husets Teater
    2. King Lear i adventshumør
    3. Platform 15. december
    4. Nadine George workshop 2018
  4. Skal du være medlem?
  5. Aktuelle medlemsforsøg
    1. Daily dance
    2. Fair Phone
    3. Mødet mellem den poetiske fortælling og det ekspressionistiske fysiske teater
    4. Shakespeare på to sprog
    5. Aftryk efter kroppen i bevægelse – en undersøgelse
    6. Story Play
    7. Slowing down
    8. Breath
  6. Særligt for medlemmer
    1. Brug netværket!
    2. Træning
    3. Husk tilmelding til julefrokost
    4. Fornyelse af medlemsskab

Hovedforsøg med Den Danske Scenekunstskole

Den tredje del af hovedforsøget ”SKUESPILLEREN OG ÜBER-MARIONETTEN” – med titlen ‘Den scenografiske skuespiller (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/hovedforsoeg-den-scenografiske-skuespiller/) ’ – løb af stablen i oktober. Det var et samarbejdsprojekt mellem Den Danske Scenekunstskole og Forsøgsstationen og en undersøgelse af den ydre teknik, som en vej til en ny metode for skuespillerens, dukkeførerens og scenografens kreative processer. Det blev også en undersøgelse af hvordan et ‘møde’ på tværs af institutionelle og professionelle skel med praksisbaserede forsøgsprojekter kan se ud.

Dokumentation

Der kommer en rapport senere på sæsonen hvor arbejdet bliver dokumenteret og analyseret på skrift, på samme vis som rapporten til ‘Dørens Æstetik’. Link til denne er her (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2017/08/D%C3%B8dens-%C3%A6stetik-ny.pdf) .

Inspireret af video-dokumentationen på sidste sæsons hovedforsøg LYDEN AF PUBLIKUM (https://www.forsoegsstationen.dk/2017/06/05/videoteaser-nr-3-er-nu-udgivet/) , har vi eksperimenteret med at lave små low-tech videoer om arbejdet. Rikke Jeppesen Rod har sammensat interviews, video-footage og stills til små vignetter om process og ideerne bag arbejdet. Seneste video er med forsøgets scenograf, Rolf Søborg og kan ses nedenfor.

**
————————————————————
Forsøget blev ledet af Charlotte Munksø (https://ddsks.dk/da/ansatte/charlotte-munksoe) fra Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) København, Rolf Søborg og Øyvind Kirchhoff fra Forsøgsstationen. Det er støttet af DDSKS og gennem rammeaftale med Statens Kunstfond.

SIDEN SIDST…
Åbent laboratorium
Fredag den 27. oktober ‘åbnede vi værkstedet’ og lod et publikum se med i vores undersøgelse af “den scenografiske skuespiller”. Det blev en spændende eftermiddag med masser af gode spørgsmål og refleksioner over arbejdet. En af vores publikummer kom med denne betragtning som fint beskriver hvad denne form for udforskning kan skabe for scenekunstnere:

“I virker på mig som publikum, som om I er fantastisk trygge i undersøgelsesrummet – det er ligesom et tab af kontrol, med en fælles grund af ‘kvajerum’ hvor I er sammen – jeg kan godt lide at mærke det her undersøgelsesrum – det er enormt stimulerende”

Og en deltagende skuespiller beskriver hvad denne særlige tilgang – ‘ude-fra-og-ind’ og med forskellige obstruktioner – har betydet for oplevelsen som spiller:

“Det skaber en slags mellemrum – når det ikke er din tekst og heller ikke din bevægelse, så opstår der en slags mellemrum mellem bevægelse og tanke eller mellem tekst og bevægelse – tanke og bevægelse som er en slags frirum. Det har været enormt spændende at se de her bevægelse – normalt er der enormt meget intention bag bevægelse – og så er de her bevægelser på en måde intentionsløse og pålagt udefra – de får en helt anden – ved ikke om man kan sige autencitet, men de får en renhed som bevægelse – og det er de obstruktioner med til at skabe”

Der var også snakke om hvordan de studerende oplevede et arbejde af denne type – hvordan denne særlige format og tema ‘den scenografiske skuespiller’ bidragede i deres uddannelse og snarlige virke som professionelle scenekunstnere og dette vil blive udfoldet mere i selve rapporten over projektet hvor forsøgsformatet som læringsrum indgår som centralt element.

**
Prøveforestillinger på turné-klar LAMPEDUSA
Den anmelderroste forestilling Lampedusa, instrueret af ‘vores’ Andreas Dawe skulle dette efterår på turné og afholdt i den forbindelse et par forestillinger for prøvepublikum her i den gamle biograf den 17. og 18. november 2017. En af publikummerne kommenterede bagefter “det var stort og sanserystende. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at opleve det – TAK!”

Vi vil desuden gerne gøre opmærksom på at stykkets ophavsmand, dramatiker Anders Lustgarden blev interviewet af Jens Albinus i forbindelse med den oprindelige opsætning sidste år på Husets Teater, hvor de diskuterer baggrunden for stykket. Kan varmt anbefales. Klik på still nedenfor for at se videoen.

**
Kommende aktiviteter

Lampedusa tilbage på Husets Teater
…og hvis du endnu ikke har set den, har du chancen i denne weekend fredag og lørdag.
Forestillingen er en co-produktion mellem AKUT360, Kulturkontoret, Husets Teater og Forsøgsstationen.

King Lear i adventshumør…
Shakespeare (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/shakespeare-paa-to-sprog/) forsøget ledet af Rikke Liljenberg holder åbent laboratorium nu på søndag den 3. december kl. 10-11:30 i Boulevarden. Det er gratis og kræver inden tilmelding. Se invitation og detaljer her (https://www.forsoegsstationen.dk/2017/11/28/kom-til-aabent-shakespearelab-paa-soendag/) .

Alle forsøgsdeltagere arbejder med tekst fra Shakespeares King Lear både på engelsk og på dansk i Niels Brunses spritnye oversættelse.

Platform den 15. december
Fredag d. 15. december kl. 17-21 holder Forsøgsstationen det halvårlige Platformsarrangement for de medlemmer der har lavet forsøg det sidste halve år.

Platform er en kunstnerisk erfaringsudveksling i ord og praksis mellem forsøgsprojekter, hvor vi både udveksler i mindre grupper for at nå ind til kernen af den enkeltes forsøgsarbejde, men efterfølgende i et fælles plenum også søger at snakke om tendenser og større linjer. Når forsøgene har delt deres erfaringer er der et oplæg ved vores praktikant Anna Margrét Ásbjarnardóttir, hvor hun fortæller om det projekt, hun har lavet under sin uddannelsespraktik.

Platformarrangementet er primært tilegnet de involverede forsøgsaktører, men interesserede er velkomne, blot man melder sig til. Tilmelding til Lotte Faarup på lotte@forsoegsstationen.dk senest den 11. december 2017.
Her er liste over alle forsøgene som præsenterer denne gang:

Ellen Kilsgaard
Totaldans (3) – undersøgelse af interaktivt koreografisk format TOTAL-DANS, dels selve fundamentets essens samt mødet mellem den frie sceniske form, deltagende børn og deres siddende voksne publikummer.

Peter Kunz og Sofie Alhøj/Den danske scenekunstskole, Odense.
Manual for skuespilleren 2 – udvikling af håndbog for skuespillere med fokus på nye aspekter af skuespilteknik i form af definitioner og anvendelser af begrebet indtryk.

Det Olske Orkester/ Lotte Faarup
”Samtalen mellem den dramatiske tekst og det fysiske udtryk” Forskning i et scenisk sprog med udgangspunkt i Det Olske Orkesters forestilling: ”Dengang vi blev væk” (2013).

Jesper la Cour/ Det fortællende teater.
“Story Play 3” En fortsat undersøgelse af Story Play-modellen og udviklingsmuligheder af fortællinger med kunstnerisk potentiale i grupper bestående af børn, unge og voksne.

Rikke Liljenberg
”Shakespeare-Lab – et forsøg med 2 sprog” Stemmemæssig og indholdsmæssig undersøgelse af fordelene ved at arbejde med Shakespeares originale engelske tekster først, inden der arbejdes med teksten i dansk oversættelse.

Katrine Stewart
”Hvordan ser aftrykket af den autonome krop i bevægelse ud”? Undersøgelse af hvilket grafisk formsprog den autonome krop skaber i mødet med papir.

Tora Balslev
”Fair Phone” Hvordan kan jeg scenisk skabe en sanselig forbindelse med min telefon? Undersøgelse af en sanselig forbindelse til mobiltelefonen, for at opnå større tilstedeværelse i brugen af den.

Forsøgsstationen/Den Danske Scenekunstskole – Øyvind Kirchhoff, Charlotte Munksø & Rolf Søborg
”Den scenografiske skuespiller” – samarbejdsprojekt med Den Danske Scenekunstskole – Skuespilleren og Übermarionetten 3. del. Undersøgelse af skuespilleren som dukkeførerens marionetdukke med brug af kostumer og scenografi som stimulation.

Ellen Kilsgaard
Daily dance – an embodied think tank – undersøgelsesrum for dansere til at sparre, vidensdele og lære af hinanden, uden der ligger et mål om at skabe en produktion.

Vera Mäder/Hello Earth
Dreaming is something we do while we sleep – research towards the creation of a participatory artwork: the night-visioning a post capitalist society while we sleep. Tredje del af forsøg på Forsøgsstationen.

Nadine George workshop 2018
Årets workshop med den internationalt anerkendte stemmelærer Nadine George kommer som allerede annonceret til af foregå lige efter Pinse i dagene tirsdag den 22. maj til søndag den 27. maj 2018.

Det koster i år 3.600 kr. at deltage. Der er stor rift om pladserne og annonceringen til medlemmer betyder at der allerede er næsten fuldt booket. Tilmelding foregår pr. mail til rikke@forsoegsstationen.dk

HVIS DU VI VIDE MERE…
…om Nadine George’s arbejde, og betydningen af det kan det anbefales at læse udgivelsen “Growing Voices” (http://www.voicestudiointernational.com/files/6114/2601/9234/Growing_Voices_online_version.pdf) fra 2013, redigeret af Professor Ros Steen leder af Centre for Voice in Performance, Royal Conservatoire of Scotland. Og hvis du er medlem kan du stifte bekendtskab med hendes teknik til den ugentlige stemmetræning (https://www.forsoegsstationen.dk/stemmetraening/) hvor Angelina Watson underviser i teknikken.

Der kommer yderligere information om workshoppen når vi nærmer os – hvor man ligeledes vil kunne tilmelde sig som publikum til den åbne prøve den 27. maj.

Hvem kan blive medlem?
Alle professionelle scenekunstnere, dramaturger og teatervidenskabsfolk, færdiguddannede eller under uddannelse, kan blive medlem af Forsøgsstationen.

Fra og med oktober koster et medlemsskab 125 kr om måneden og beløbet betales for en hel sæson af gangen. Det vil sige, at prisen i december er 875 kr., januar 750 kr. osv.

Hvis du bor udenfor Storkøbenhavn er det billigere at blive medlem – det koster kun 355 kr. for sæsonen. Og for udenlandske medlemmer er prisen kun 255 kr.

Forsøgsstationens venner
Hvis du gerne bare vil støtte forsøgsstationens aktiviteter – kan du melde dig ind som STØTTEMEDLEM for kun 200 kr. pr. sæson – og du vil som støttemedlem blive inviteret med til i vores skønne julefrokost!

Bliv medlem af Forsøgsstationen eller forny dit medlemskab for sæson 17/18, ved at udfylde dette skema (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2014/06/Medlemskab_FS.doc) og sende det til mail(at)forsoegsstationen.dk (http://mail@forsoegsstationen.dk) . Hvis du ikke har været medlem før skal du medsende kort CV. Du får tilsendt betalingsinformation efter godkendelse.

Aktuelle medlemsforsøg
Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

Medlemsforsøg i kalenderen…
NOVEMBER

** Daily Dance – an embodied think tank
Medlemsforsøg ledet af Ellen Kilsgaard som vil komme til at køre som et kontinuerligt undersøgelsesrum. Forsøget er en gen-aktivering af et forsøgsarbejde i årene 2012 til 2014, hvor en gruppe dansere arbejdede en gang om ugen på kontinuerlig basis her på Forsøgsstationen. Ellen genoptager nu forsøgsarbejdet med en træningsgruppe bestående af gamle og nye deltagere som sammen vil finde et fælles grundlag og arbejdsramme. Initiativet udspringer af et behov for at sparre, vidensdele og lære af hinanden, gennem regelmæssig træning og undersøgelse uden at der ligger et mål om at skabe en produktion. Gruppen består udover Ellen Kilsgaard af Camilla Stage, Anu Rajala-Erkut, Rosa Meyer samt Lars Dahl Pedersen. Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/daily-dance-an-embodied-think-tank/) .

** Fair Phone
Gennem en sanselig udfoldelse af en smartphone undersøges om det er muligt at skabe fornemmelse af objektet som et konkret udgangspunkt, et landskab som måske kan bruges til at finde fodfæste og retning, når vi til daglig skal navigere i cyperspace. Forsøget ledes af Tora Balslev og forløber i oktober – december 2017.
Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/fair-phone/) .

** Mødet mellem den poetiske fortælling og det ekspressionistiske fysiske teater
Det Olske Orkester (http://www.detolskeorkester.dk/forestillinger.html) begyndte i august 2017 et 3 år langt forskningsprojekt på Forsøgsstationen, der skal undersøge og udvikle et teatralsk formsprog, der bygger på en kombination af poetisk fortælling og ekspressionistisk fysisk teater.

Forskningsprojektet er en videreudvikling af det formsprog Det Olske Orkester skabte med den prisbelønnede og meget spillede forestilling “Dengang vi blev væk (http://www.detolskeorkester.dk/dengang.html) ” og danner kunstnerisk grundlag for teatrets kommende store satsning, trilogien: ”En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering” bestående af forestillingerne: ”Sukker” (http://www.detolskeorkester.dk/sukker.html) , ”Salt” og ”Hvem er det der banker”?

Forskningsprojektet arbejder på ugentlig basis og involverer et kompagni på 6 skuespillere/dansere samt instruktør. Følg med i forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/moedet-mellem-den-poetiske-fortaelling-og-det-ekspressionistiske-fysiske-teater/) .

** Et forsøg med Shakespeare på to sprog
Som tidligere annonceret, har Rikke Liljenberg har i denne sæson valgt at intensivere og fokusere sine søndags-labs (https://www.forsoegsstationen.dk/shakespearesoendagslab/) med Shakespeare i form af et forsøg. Fokus i forsøget har været at undersøge, om der er noget at vinde ved at arbejde med den originale engelske tekst først, for dernæst at arbejde med samme tekst i dansk oversættelse (eller andet sprog, hvis dansk ikke er dit modersmål.) Kan arbejdet med teksten i de to sprog inspirere og åbne op nye muligheder ift. karakter, fortolkning og ejerskab? Eller er det en unødig, og måske forvirrende, omvej?

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/shakespeare-paa-to-sprog/) og om den kommende åbne visning – eller læs om de tilbagevendende åbne Søndagslabs her (https://www.forsoegsstationen.dk/shakespearesoendagslab/) .

** Aftryk efter kroppen i bevægelse – en undersøgelse
Intentionen er at undersøge hvilket grafisk formsprog den autonome krop skaber i mødet med papiret. Hypotesen er at de opstående individuelle kompositioner sammen skaber et grafisk udtryk, hvori bevægelse og krop genkendes. Det er også en undersøgelse og dokumentation af kroppens overflade med hår, porer og folder. At lade aftrykkene tale hver for sig i detalje/tekstur og sammen i formsprog/komposition. Forsøget foregår i uge 47.

Forsøgsteamet består af Katrine Stewart, illustrator og grafiker (leder af forsøget), Tora Balslev, danser og fysisk performer samt Mireia Serra, danser og psykomotorisk terapeut.
Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/aftryk-efter-kroppen-i-bevaegelse/) .

** Tredje Story Play-forsøg
Statens Kunstfond har givet støtte til Det Fortællende Teaters afvikling af det 3. Story Play-forsøg på Forsøgsstationen. I forsøget fortsættes undersøgelsen af om Story Play-modellen (http://storyplay.dk/det-fortaellende-teater/) er et meningfuldt udgangspunkt for udvikling af fortællinger med kunstnerisk potentiale i grupper bestående af børn, unge, voksne og ældre. Se dokumentation for 2 tidligere forsøg her (http://storyplay.dk/story-play-forsoeg-201516/) .

I det 3. forsøg vil vi udveksle og udvikle egne fortællinger og undersøge hvilke kunstneriske kvaliteter der ligger i at dele enkle fortællinger udenfor prøvelokalet, i det offentlige rum. Hvis vi øver en fortælling, hvor vil den så kunne udfoldes? Forsøget foregår over tre perioder og den første er fra den 28. til den 30. november. De sidste to perioder er i uge 5 og uge 8, 2018.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/tredje-story-play-forsoeg/) .

DECEMBER

** Slowing down
Stands & Dans – som jo tilbyder danseteknik mandag aften her på stationen – er nu på banen med deres første forsøg som medlemmer. Forsøget er ledet at koreograf My Lindblad og intentionen med forsøget er at “skabe en ”tidslomme”, hvor alt kan få lov til at gå lidt langsommere, og hvor det handler om tilstedeværelse og nærvær. Det ønskes at udfordre tilskueren men også udøveren i hvor lang tid og hvor langsomt noget kan få lov at udfolde sig og hvad der sker med vores indre tempo og vejrtrækning når vi er ved at miste opfattelsen af tid. Forsøgsteamet er udover My Lindblad, danserne Nanna Hanfgarn Jensen, Marlene Bonnesen og Katrine Johnsen samt koreograf Thomas Eisenhardt (koreografisk konsulent) og musiker Kim Helweg. Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/slowing-down/) .

JANUAR

** Breath
Forsøget “BREATH” er ledet af Kirstine Lindemann og er en musikdramatisk undersøgelse af åndedrættet som et musikalsk instrument og dramatisk udtryksmiddel.
Kan åndedrættet lave musik? Kan åndedrættets gestik formidle følelser og handlinger? – Og hvad kan den oplevelse gøre ved beskueren?

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/breath/) .

Særligt for medlemmer
** Brug netværket!
Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

** Juleferie-lukket
Kontoret har sidste dag onsdag den 20. december og er tilbage fra den 3. januar igen. Vores træning holder ferie i samme tidrum. Gaga har netop haft sidste gang inden jul og stemmetræning slutter onsdag den 13. december.

** Træning i resten af sæson 17/18
Vi fortsætter efter nytår fra og med uge 2 med de igangværende træningstilbud (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-1718-del-2/) , men for nogles vedkommende i andre formater…

Fra mandag den 8. januar er der nye hold (https://www.forsoegsstationen.dk/moderne-dans/) med Stands&Dans kl 18 og kl. 19:30 – hvor det er Mette Overgaard og Camilla Stage som står for undervisningen. Som medlem er det gratis at deltage. Den populære stemmetræning v/Angelina Watson (https://www.forsoegsstationen.dk/stemmetraening/) kører fortsat onsdage kl 9-10:45 med Anja Owe som afløser for Angelina som i januar og februar er i gang med produktion med Det Olske Orkester (SUKKER (http://www.detolskeorkester.dk/sukker.html) ). Gaga skifter format til at foregå som lørdagsworkshops over foråret.
Øyvind Kirchhoff’s klasse med maskearbejde (https://www.forsoegsstationen.dk/maskearbejde/) hver fredag kl. 9-10:30 bliver i januar og februar overtaget af gæsteundervisere da Øyvind er i produktion. Vi er super glade for at kunne annoncere at det er Svend E Kristensen (Mediet og Masken (http://www.medietogmasken.dk/) ) der lægger ud med de to første fredage og at han derefter vil blive afløst af Bjarne Kalhøj (Teater Værk (http://www.vaerk.eu/) ).

Læs mere her (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-1718-del-2/) .

I kort form ser træningstilbudet for 2. halvdel af sæson 17/18 således ud:
Mandag kl. 18 & 19:30 – Moderne dans (https://www.forsoegsstationen.dk/moderne-dans/) (Stands&Dans)**
Onsdag kl. 9-11: Stemmetræning (https://www.forsoegsstationen.dk/stemmetraening/) * (HUSK TILMELDING)
Fredag kl. 9-10:30: Maskearbejde (https://www.forsoegsstationen.dk/maskearbejde/)
Lørdag kl. 10-12: Gaga (https://www.forsoegsstationen.dk/gaga-research-2017/) (d. 17. marts og 21. april 2018)

*) Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til 20150949.
**) Læs også mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk/dansehold/forsoegsstationen/) . Medlemmer kan deltage gratis.

Julefrokost på Forsøgsstationen
Husk at melde dig til årets eller var det Årets?! julefrokost som holdes
lørdag den 9. december kl 17-02

…og I må gerne begynde at kokkerere (lade kreativiteten syde og boble) – for at kunne diske op med lækkerier til ganen og til øje og øre – vi vil som altid gerne have muntre indslag undervejs – og meget gerne prøve egnsretter fra nær og fjern…

Fornyelse af medlemsskab?
Har du ikke fået fornyet dit medlemskab for sæson 17/18, så kan du gøre det ved at udfylde dette skema (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2014/06/Medlemskab_FS.doc) og sende det til mail(at)forsoegsstationen.dk (http://mail@forsoegsstationen.dk) .

Hvis du ikke har været medlem før bedes du medsende kort CV. Du får tilsendt betalingsinformation efter godkendelse.