Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Random Performance Game -

Livingstones Kabinet inviterer torsdag den 17. december 2015 kl. 19.00 – ? til en åben visning med praktiske eksempler på gulvet og en artist talk ud fra forsøgsarbejdet med titlen Random Performance Game.

-1

Livingstones Kabinet har i den sidste halvanden måneds tid arbejdet på Forsøgsstationen med udvikling af Random Performance Game. Det er et slags spil, hvor der gøres brug af tilfældighedsprincipper som et scenekunstnerisk værktøj.
Spillet kan indgå som et redskab i prøveforløb og i udviklingen af scenekunstneriske værker.

Livingstones Kabinet har arbejdet i ti dage på gulvet med en gruppe performere, musikere og dansere, der har virket som prøvekaniner og medudviklere. Udover det har Pete Livingstone arbejdet på egen hånd og har stået for udvikling af spillet med input fra Nina Kareis (instruktør) og Ulla Kallenback (Ekstern lektor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Amager).
Arrangementet foregår på Forsøgsstationen.

Livingstones Kabinet glæder sig til at fortælle om og vise eksempler på, hvad gruppen foreløbig er kommet frem til.
Tilmelding er ikke nødvendig.