Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Mini-festival for ungarsk scenekunst på CPH Stage ‘15 -

Få indblik i, hvad der rører sig på scenekunstområdet i Ungarn lige nu.

Fredag den 19. og lørdag den 20. juni 2015 kan du opleve Forsøgsstationens egen Mini-festival for ungarsk scenekunst på Det Frie Felts festival, der er en del af CPH Stage ’15.

Her kan man opleve aktuel dramatik, performancetekster og scenekunstpræsentationer på Forsøgsstationen.
Programmet giver et indblik i arbejdsmetoder og vilkår for det frie producerende felt i Budapest.
I alt bidrager ni ungarske scenekunstnere, og syv af dem vil være til stede in person på festivalen, hvor de indgår i et samarbejde med ni danske skuespillere.

Efter hver præsentation vil der være en artist talk med de pågældende kunstnere.
Der vil være en tolk til stede under hele festivalen, som vil oversætte fra ungarsk til dansk.
Béla Pintérs tekst er oversat til dansk, mens de øvrige og efterfølgende artist talks er på engelsk – med mulighed for dansk live-tolkning.

Program for festivalen:
Péter Kárpáti den 19. juni 2015 kl. 15.00-16.00
Martin Boross den 19. juni 2015 kl. 16.00-17.00
Béla Pintér den 20. juni 2015 kl. 14.00-15.00
László Bass & Gábor Fábián ‘Sociopoly’ den 20. juni 2015 kl. 15.00-16.00.

Arrangementet er gratis, men pga. pladsbegrænsninger skal billetter bestilles på:

http://www.cphstage.dk/event/aktuel-scenekunst-fra-ungarn-i-2015-06-19-15-00/
http://www.cphstage.dk/event/aktuel-scenekunst-fra-ungarn-ii-2015-06-19-16-00/
http://www.cphstage.dk/event/aktuel-scenekunst-fra-ungarn-iii-2015-06-20-14-00/
http://www.cphstage.dk/event/aktuel-scenekunst-fra-ungarn-iv-2015-06-20-15-00/

Vel mødt på Forsøgsstationen!

ungarn11-2 Foto: Øyvind Kirchhoff

Foto af Kriszta Székely, der er en af de otte ungarske scenekunstnere, der kommer til Forsøgsstationen for at møde og arbejde sammen med det danske scenekunstmiljø.