Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Nadine George 2020

Årets workshop med den internationalt anerkendte stemmelærer Nadine George er blevet rykket og kommer til af foregå i dagene mandag d. 28. september – lørdag d. 3. oktober 2020. Kurset henvender sig til alle scenekunstnere, uanset tidligere erfaring med dette arbejde.

Grundet flytningen er der kommet et par åbninger, så det er igen muligt at få en plads på workshoppen.

Foto: Øyvind Kirchhoff – fra workshop i 2016

Workshoppen består af en grundopvarmning i Nadine Georges teknik samt efterfølgende af tekstarbejde. Det er endnu ikke valgt tekster til workshoppen men det annonceres ud så snart det er på plads. Deltagerne vil få tilsendt tekster i god tid inden workshoppen. De skal lære teksten udenad inden workshoppen.

Workshoppen er et årligt tilbagevendende tilbud til scenekunstnere, medlemmer som ikke-medlemmer. Nadine Georges teknik er en integreret del af vores DNA på Forsøgsstationen og vi tilbyder medlemmer løbende grundtræning i dette arbejde. Der er stemmetræning med Angelina Watson hver onsdag kl 9-10:45 hvor man kan holde teknikken ved lige. Læs mere om det her.

 

← tilbage

Praktisk information

Workshoppen foregår i Boulevarden på Forsøgsstationen, Sdr. Boulevard 81, 1720 København V.

Der er plads til 12 deltagere.

Tilmelding på mail rikke@forsoegsstationen.dk. Indbetaling af depositum på 1.900 DKK er endelig sikring af plads. Kurset koster samlet 3.800 DKK.

ÅBEN PRØVE

For interesserede har vi en åben prøve lørdag den 3. oktober, på sidste dag af workshoppen, hvor et mindre publikum kan få indsigt i arbejdet.

Foto. Øyvind Kirchhoff

HVIS DU VI VIDE MERE

Nadine George’s arbejde, og betydningen af det, for en hel uddannelsesinstitution  indenfor scenekunst, er beskrevet i udgivelsen “Growing Voices. Nadine George Technique: The evolution of its influence in training and performance” fra 2013, redigeret af Professor Ros Steen leder af Centre for Voice in Performance, Royal Conservatoire of Scotland.