Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Story Play '15

Jesper La Cour fra Det Fortællende Teater står i november-måned ’15 for forsøget “Story Play”, der handler om udvikling af mundtlige fortællinger som scenekunstneriske udtryk i en ikke-konkurrerende kontekst. Der tages udgangspunkt i erfaringer med publikum i forskellige aldersgrupper.

Jesper La Cour skriver om sit forsøg:
”Et publikum med en varieret aldersfordeling kan være et særligt åbent rum at udvikle mundtlige fortællinger i. Det er, som om der opstår en udvidet erfaringsklangbund, som gør det muligt at knytte an til fælles menneskelige dybder til glæde og indsigt for de tilstedeværende på en særligt nuanceret måde. Arbejdsgrupperne kommer optimalt til at bestå af ét barn (11-12 år), én ung (13-22 år), én voksen (23-60 år, scenekunstner) og én ældre (60+), men der kan opstå variationer af hensyn til gruppens sammensætning. I dette forsøg skal hver deltager have forberedt en fortælling på 9-12 min. (det må godt være en del af en længere fortælling), som de ønsker at arbejde med. Det vil i løbet af processen være muligt for deltagerne at lade sig interviewe om forsøget. Arbejdsmetoden beskrives og undersøges med eksempler, lege, øvelser, opgaver og fremførelser.”

Forsøget fortsætter med endnu to workshops til februar 2016.
Der vil være en åben visning af forsøget den 25. februar 2016 kl. 17.00 på Forsøgsstationen, hvor det er muligt at opleve de mundtlige fortællinger, der er udviklet i forsøget.

Storyplay gruppefoto uge 9

Læs rapporten fra forsøget her

Evalueringsrapport fra Huskunstnerordningen (2017) – hvor en af de fire cases er netop dette koncept – vil blive lagt op her så snart den er offentliggjort.