Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Medlemsforsøg Perception i mødet mellem mennesker

– En performativ undersøgelse af tildækning i det sociale rum.

Forsøget undersøger mødet mellem mennesker med fokus på synlighed og usynlighed samt udfordringer i kropslig kommunikation. Formålet med forsøget er at undersøge hvordan menneskers kommunikation bliver påvirket af forskellige faktorer, og hvordan den sansende krop er betydningsdannende i dette.

Forsøget er baseret på teori omkring praksisbaseret forskning, kropsfænomenlogi, embodied cognition og har inspiration i Jacques Lecoq skuespilteknik. Forsøget er skabt i forbindelse med BA i Teater- og Performancestudier på Københavns Universitet, og ledes af Katrine Bøtker og Freja Forsman.

Læs forsøgets intentionsbeskrivelse her

Holdet bag

Katrine Bøtker og Freja Forsman er procesledere i forsøget. De er begge studerende på Teater- og performancestudier, 5. semester. Begge har ligeledes erfaring fra praktisk teater, projektledelse og performance research.

 

Deltagere søges:

Vi søger deltagere til forsøget, som vil finde sted torsdag d. 1. november kl. 10-15. Vi søger personer, der har mod på fysiske øvelser på gulv, og som har lyst til at reflektere over deres reaktioner og oplevelser i fælles forum. For spørgsmål eller tilmelding, skriv til Freja Forsman på frejaforsman@gmail.com