Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Når man ikke kan lade være…

5. december 2016

Nogle gange rammer kunst direkte ind i hjertekulen på den, der oplever værket. Sådan havde jeg det, da jeg første gang læste den engelske dramatiker Anders Lustgartens stykke "Lampedusa", der tager fat i hele flygtninge/migrationstematikken, og i hvordan vi her i Europa forholder os til denne. Jeg satte mig det mål at sætte forestillingen op i Danmark uden på forhånd at have hverken spillested, øvested, penge eller noget som helst andet.

media-1

Nogle gange rammer kunst direkte ind i hjertekulen på den, der oplever værket. Sådan havde jeg det, da jeg første gang læste den engelske dramatiker Anders Lustgartens stykke “Lampedusa”, der tager fat i hele flygtninge/migrationstematikken, og i hvordan vi her i Europa forholder os til denne. Jeg satte mig det mål at sætte forestillingen op i Danmark uden på forhånd at have hverken spillested, øvested, penge eller noget som helst andet.

Lampedusa er en ø. Den er italiensk og ligger i Middelhavet – som en trædesten mellem det afrikanske og det europæiske kontinent. ”Europas ambassade” har forfatteren Jens Christian Grøndahl kaldt den. Det er en ret lille ø. På størrelse med Anholt. Ti kilometer lang og tre kilometer bred. Der bor er ca. 6000 indbyggere, som primært ernærer sig ved fiskeri (det, der er tilbage) og turisme. Indbyggerne skal efter sigende være et prægtigt folk, og der skal desuden være vældig smukt.

Øen har et modtagelsescenter for flygtninge.

Den 3. oktober 2013 var en båd med godt 500 flygtninge på vej fra den afrikanske kyst mod Lampedusa. Båden var tæt på at nå sit mål, men få sømil fra Kaninstranden kæntrede den, og omkring 360 mennesker, de fleste kvinder og børn, druknede.

At mennesker forsøger at krydse den blå ørken, Middelhavet, for at komme til Europa er ikke noget nyt. At mennesker drukner under overfarten heller ikke. Det har stået på i årtier, og flygtninge drukner stadig i Middelhavet. Et sted mellem 3000 – 4000 hvert år.

Ulykken den 3. oktober 2013 vakte, på grund af dens omfang, stor opmærksomhed og bestyrtelse verden rundt, og Vestens ledende politikere begyndte at tale om, hvad man kunne gøre for fremover at forhindre disse ulykker i at ske. Det har man så talt om lige siden.

Ulykken blev også den engelske dramatiker Anders Lustgartens afsæt til at skrive sit teaterstykke ”Lampedusa”. I Danmark er Lustgarten et ubeskrevet blad, han er aldrig tidligere blevet spillet på et dansk teater, men i England er han et anerkendt navn med en række markante og opsigtsvækkende teaterstykker bag sig. Desuden er han kendt som en stærk stemme i den politiske debat.

”Lampedusa” har bl.a. spillet i London, Stockholm og Bochum, og jeg synes, stykket er så godt og så vigtigt, at også et dansk teaterpublikum fortjener chancen for at opleve det. Så da jeg læste stykket første gang tilbage i februar 2016, købte jeg rettighederne til at spille det i Danmark – uden på forhånd at have hverken spillested, øvested, skuespillere, økonomi eller noget som helst andet. Jeg ville bare lave det! Siden har jeg kæmpet for at få projektet op at stå, og med en ihærdig indsats og mange menneskers velvilje og uundværlige støtte, kan jeg nu sige, at stykket, i undertegnedes instruktion, kan opleves på Husets Teater 12. – 26. januar 2017 + formentlig på turné i sæson 2017/18. Og jeg håber, at mange mennesker kommer og ser forestillingen. Ikke for min skyld, men for deres egen.

For hvad er det kunsten kan? Hvad er det teatret kan? Det kan forhåbentlig mange ting. Men noget af det vigtigste er, mener jeg, at det kan give os et rum. Et rum til oplevelse, fordybelse og indsigt. Og så kan det tale til vores følelser fremfor til vores fornuft, som der er så meget og så mange, der hele tiden taler og råber til. Teatret kan omfavne et tema fra andre vinkler, end dem vi oplever i den massive daglige nyhedsstrøm for slet ikke at tale om på de sociale medier. Teatret er et sted, hvor vi kan møde andre levende mennesker, og hvor vi får en historie fortalt, der forhåbentlig kommer bagom tematikken, gør os klogere, giver os oplysning og viden og behandler historiens credo med den fornødne respekt, tid, sans for kompleksitet og eftertanke. Teatret er for mig en art katedral, hvor vi kan møde, om ikke Gud, så måske i hvert fald os selv. Fordi vi oplever noget, der tvinger os til at tænke og føle efter og dermed konfrontere os selv.

Og Anders Lustgarten er en dramatiker, der er værd at kende, og ”Lampedusa” har for mig været værd at kæmpe for at få til Danmark. Fordi temaet er hamrende aktuelt, fordi historien er nødvendig, fordi stykket er stærkt og forbandet velskrevet, og fordi jeg har et progressivt teater at spille det på og et hold af dedikerede mennesker til at forløse teksten. Og fordi jeg har Forsøgsstationen som platform for mit forberedende arbejde og for selve prøvearbejdet på gulvet, inden vi rykker ind på Husets Teater lige efter nytår. Indtil da er vi på Forsøgsstationen, som på bedste filantropiske vis har kastet sig ind i projektet ved at tildele det et residency, hvilket betyder, at vi (som det lavbudget-projekt, vi er) kan give os tid til, i de rette rammer, at fordybe os i arbejdet med teksten. Det betyder alverden. Vi er på værksted, så at sige – Forsøgsstationen jo netop værende et værksted for den professionelle scenekunst i Danmark. Vi er i de rette omgivelser, omgivet af god ånd, hjælpsomme og opbakkende mennesker og et kreativt og inspirerende miljø at virke i. Det vil sige, at vi kan få skubbet vores båd, for nu at blive i stykkets tematik, godt fra land, og vi er lykkelige for at kunne benytte os af Forsøgsstationens på en og samme tid trygge og udfordrende rammer. Trygge, fordi her vil alle hinanden det godt! Udfordrende, fordi stationen er et sted, hvor man anstrenger sig og yder sit maksimale. Her tåles ingen dovenskab. Man må gerne fejle, men man skal fandenfløjtemig arbejde! Som Poul Reumert engang så fint sagde det: ”Man kan ikke forlange talent, men kroppen må være til stede.”

”Lampedusa” realiseres i et samarbejde mellem AKUT360, Husets Teater, Forsøgsstationen og Kulturkontoret.

Andreas Dawe, AKUT360

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.