Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Jeg er blevet teater-veganer!

1. marts 2016

Kan du huske, hvornår du sidst har set en forestilling med en kvindelig dramatiker, en kvindelig instruktør og en kvindelig hovedrolleindehaver i ét og samme stykke? Og/eller et stykke med tre medvirkende med etnisk diversitet, som var instrueret af en sådan? Den er svær, ikke? Kan du huske, hvornår du sidst så det helt modsatte? Til sidst fik jeg nok, det er klart. Der var ikke andet at gøre. Teaterhjertet skulle reddes. Jeg er blevet teater-veganer. Men hvad gør en teater-veganer? Jo, det er ret ligetil. Han/hun/høn/den går i teatret når: 1) Stykket er skrevet af en kvinde, instrueret af en kvinde og har en kvinde i hovedrollen (alle tre faktorer skal være til stede på samme tid) 2): Og/eller når et stykke har mindst tre medvirkende med anden etnisk diversitet og én af disse har instrueret stykket.

Af Dorte Madsen

Jeg fik nok. Min stadig voksende indsigt i skævvridningen af køn og etnisk diversitet på scenekunstområdet gjorde mig opmærksom på min nedsatte teaterfordøjelse. Ligesom arbejdet med min bachelor til mit nylige afleverede speciale på Københavns Universitet, fik mig til at indse, hvordan mit bankende teaterhjerte gled dybere og dybere ind i fedtmasserne fra de ciskønnede hvide mænds voluminøse overrepræsentation.

Mine statistikker pegede på dem. Ciskønnede mænd. Om og om igen. Bare sæt en streg ved kategorien ciskønnet mand, ikke? Sæt en streg ved siden af stregen. Og en streg mere og nåh ja… en streg mere og en streg mere…

Til sidst fik jeg nok, det er klart. Der var ikke andet at gøre. Teaterhjertet skulle reddes og teaterfordøjelsen styrkes. Så! Ikke mere flæskestegs-teater til mig. Ikke flere syltede grisebasse-dialoger i mine øregange. Slut med det maskuliniserede øfferi på min scene. Jeg er blevet teater-veganer.

Men hvad gør en teater-veganer? Jo, det er ret ligetil. Han/hun/høn/den går i teatret når:

1) Stykket er skrevet af en kvinde, instrueret af en kvinde og har en kvinde i hovedrollen (alle tre faktorer skal være til stede på samme tid)

2): Og/eller når et stykke har mindst tre medvirkende med anden etnisk diversitet og én af disse har instrueret stykket.

Kan du huske, hvornår du sidst har set en forestilling med en kvindelig dramatiker, en kvindelig instruktør og en kvindelig hovedrolleindehaver i ét og samme stykke? Og/eller et stykke med tre medvirkende med etnisk diversitet, som var instrueret af en sådan? Jeg kunne ikke!

Den er svær, ikke?

Men måske du kan huske, hvornår du sidst så det helt modsatte? Altså et stykke, der var skrevet af en hvid ciskønnet mand, instrueret af en hvid ciskønnet mand, med en hvid ciskønnet mand i hovedrollen? Det kunne jeg sagtens! For det er straks lettere, ikke?

Men hvor finder teater-veganeren så sine forestillinger?

Det gik ret hurtigt op for mig, at den slags forestillinger sjældent anmeldes i de store aviser. Det er derfor ren spild af tid at begynde at lede efter dem, – til gengæld behøver man så heller ikke købe de aviser mere, vel? Det samme gælder for tv-medierne, for også TV har en næsten umættelig glubende appetit på flæskestegs-teater, og jo større scene, jo større synliggørelse af de hvide ciskønnede mænds flæskesteg, ikke? Da de danske medier generelt har en stor indflydelse på, hvordan scenekunsten klarer sig, besværliggør dette selvfølgelig teater-veganerens bevægelse rundt i det etablerede scenekunstmiljø.

Dagens teater-veganer-menu finder man derfor primært på de sociale medier, hvor man, som ny-udsprungen teater-veganer, må søge mere eller mindre i blinde, i hvert fald i starten, og det er i sagens natur et tidskrævende foretagende, men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Man kan fx starte med at tjekke de årlige tildelinger til enkeltproduktionsstøtte på www.kunst.dk. og så google projekternes arbejdstitler eller simpelthen navnene på de scenekunstnere, der har fået tilskud.

Det tager tid at planlægge et enkeltprojekt, så det er sæsonlisten fra året før, du skal tjekke ud. Du kan også google de enkeltprojektstøttede teatre, fx Teater Rio Rose, der pt. er teater-veganerens absolut sikreste kort på teatermenuen. Eller fx danskdansk. Med danskdansk går en teater-veganer aldrig galt i byens site-specifikke lækkerier. Et andet muligt bud er også Teatergrad.

Men livet som teater-veganer er tidskrævende, men! Måske du får, lige som jeg, den bonusoplevelse, at dine venner og kollegaer begynder at tjekke scenerne ud på dine vegne. Og at de finder det interessant. Bliver passionerede og ivrige observatører. Deres forslag holder ikke altid, sådan er det, for de hvide ciskønnede mænds dominans opererer ud fra særdeles komplekse magtstrukturer, og det tager tid at regne magtens salige veje ud, men der bliver sat ord på tingene, ikke? Og der skabes viden. Og det er helt utroligt hvad facts om diversitet, eller mangel på samme, kan gøre for teatersamfundets fedtfordøjelse.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.