Studiekreds i europæisk avantgardeteater

 
Hvilke skuldre står vi på, når vi i vores øvelokale tror vi er ved at opfinde hjulet? Er den moderne scenekunst i en rivende udvikling eller ikke mere end en broget samling variationer og krydsklip af det der var nyt og moderne for mere end 100 år siden?
 
Forsøgsstationen organiserer tre torsdags aftener med instruktør og cand.mag. i Teatervidenskab Marc van der Velden – en lille studiekreds, som tilbyder dig et indledende møde med og indblik i 40 hæsblæsende og afgørende år i udviklingen af den europæiske teateravantgarde. Udover Stanislavski, Meyerhold og Brecht møder vi også Edward Gordon Craig, Isadora Duncan og Antonin Artaud og stifter bekendtskab med mange andre navne fra tiden mellem 1890 og 1930.

Hver torsdag aften læser vi desuden nogle af deres teoretiske tekster og ser på et stort visuelt materiale, som placerer periodens teaterudvikling i en større politisk, social og kunstnerisk sammenhæng. En uge forud for hver session bliver der sendt et par tekster ud, som vi forventer, at du har læst inden den efterfølgende sammenkomst.

Arrangementet er åbent for alle – både medlemmer og andre interesserede.

Der er max plads til 20 deltagere og først-til-mølle princippet gælder. Deadline for tilmelding og betaling er 8.april 2022. Du er først sikret plads, når vi har modtaget din betaling.

Dage: torsdag d.5., 12. og 19. maj kl.19-22 inkl. pause
Sted: Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, 1720 København
Pris: 600 kr (i arbejde) / 450 kr (ledige)
Tilmelding: pr.forsoegsstationen@gmail.com
Betaling: Forsøgsstationens konto: 8075 1193410

 

Om Marc van der Velden:

Født 1956 i Tilburg, Nederlandene, skuespiller, instruktør, dramaturg og dramatiker. Cand. Mag. i Film- og Teatervidenskab ved Universiteit Utrecht.

Siden sin ankomst i Danmark i 1988 har han som instruktør og dramatiker høstet anerkendelse for sine produktioner for børn og unge, hvoraf flere har modtaget priser og nomineringer: Fra 1988 – 2005 var han co-leder af Theater La Balance, fra 2005 – 2009 af Statsensemble for børneteater Corona La Balance og fra 2010 – 2020 af ZeBU, lille storbyteater i København. Siden 2021 har han arbejdet freelance.