Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Brancherådet for scenekunst den 2. december 2021 -

 

Brancherådet for scenedans havde torsdag den 2.12. inviteret til salon på Forsøgsstationen.
15 mennesker med vidt forskellig baggrund var samlet og diskuterede hvad Brancherådet kunne gøre for miljøet samt hvilke problematikker, de forskellige så for sig.

 

 

Lotte Faarup og Charlotte Rindom fra Forsøgsstationen bød velkommen – og Pernille Garde og Jens Christian Jensen indledte med at ridse historie og baggrund for Brancherådet op. Derefter overtog Julie Schmidt Andreasen og inviterede til diskussion af 3 forskellige centrale spørgsmål for dansens udvikling.

Ved indledningen blev der talt om de store udfordringer, branchen har – at der f.eks. ikke er ét samlende hus – men at det på den anden side åbner for andre ting. Flere følte, at der var sket en centralisering omkring Dansehallerne især økonomisk. Det blev foreslået, at Brancherådet skal være en mere klar stemme i forhold til en stærkere struktur på området.
Der var enighed om, at Brancherådet skal være et sted, hvor man kan dele holdninger og ønskede rollefordelinger. Et godt sted at kunne samle viden/overblik over dansens øko-system – hele branchen – og give viden om f.eks. organisationsformer (foreninger, selvstændige) videre.

De tre spørgsmål der blev diskuteret var 
Mødesteder & studier for branchen: Hvor udøver vi og producerer dans? Hvad er behovet og bliver det imødekommet
Udvikling: Hvordan ønsker vi at udvikle formater og vidensdele i branchen – og hvilke gode eksempler er der?
Indflydelse & Vilkår: Hvilken indflydelse skal dansen have?
 
Brancherådets nuværende fokuspunkter blev også diskuteret, samt Brancherådets forslag til en vision/3-punktsplan for Brancherådet og beskatning af tilskud søgt og modtaget på CPR-numre.
 

Det var alt i alt en meget givende og frugtbar aften.

Forsøgsstationen har inviteret Brancherådet til fremover at holde deres saloner hos os.
 
Se i øvrigt uddybning her:
 
http://scenedans.dk/index.php/arrangementer/fyraftensarrangement-2-december-2021/