Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Filmfremvisning og forestilling under CPH. STAGE -

Korværket Stilhed – Pause – Efterklang” samt forestillingen

“Det Førerløse Menneske” præsenteres under CPH. STAGE.

Læs mere om forhistorier, indhold og billetbestilling her.

 

 

 

“Stilhed – Pause – Efterklang”

Et korværk af publikums lyde

 

 

Forsøgsstationen har i de sidste 5 år haft fokus på ”publikumsrelationer i en kunstnerisk kontekst” som et grundforskningsprojekt; primært for at udvikle forståelsen af publikums identitet og kapaciteter i teatret. I sæson 2016/2017 søsatte vi det EU støttede forskningsprojekt “Lyden af Publikum,” hvor 40 Vesterbroborgere med forskellig social baggrund sammen med musikere og scenekunstnere skabte et lydværk udelukkende baseret på publikums lyde og handlinger i teatret.

Med forsøgsprojektet “Stilhed – Pause – Efterklang” fortsatte vi i 2020 med undersøgelsen af den lydlige publikumsidentitet, denne gang med mere fokus på private og introverte lydlige fænomener hos publikum.

Allerførste korprøve (foto) foregik i marts 2020 lige før nedlukningen. Det lykkedes os heldigvis at genoptage forsøget i august og præsentere det live i oktober 2020 for en mindre publikumsskare.

Værket vises nu på CPH. STAGE som filmfremvisning – der er GRATIS adgang, men pga. af begrænset antal pladser er det vigtigt at bestille billet.

 

Filmfremvisning af “Stilhed – Pause – Efterklang” på Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, Vesterbro:

Lørdag d. 29. maj kl. 11.15, 11.45, 12.15, 12.45 og 13.15.

Søndag d. 30. maj kl. 11.15, 11.45, 12.15, 12.45 og 13.15.

Bestil billet her eller på tlf.: Tlf. 70 272 272

 

Komponist: Peter Bruun – Dirigent: Erik Jakobsson – Kunstnerisk ledelse: Øyvind Kirchhoff og Lotte Faarup

Dokumentation: Rikke Jeppesen Rod, Helle Lyshøj, Øyvind Kirchhoff.

Kor: Anna Lyngby Olsen, Anne Hansen, Anne Pedersen, Berit Christiansen, Birgitta Frello, Fatima Larmi, Hanne Løvendahl, Henrik Bencke, Iben Schlanbusch, Jesper la Cour Andersen, Julie Gaugler, Jytte Kristensen, Kent Højholdt, Kim Jezus, Kirsten Sjøstrøm, Lis Lund Hansen, Linda Ørnfeldt Jespersen, Malene Meyer, Malene Thorborg, Miguel Cabrera, Neel Junker Bærentsen, Nina Garst Jensen, Sanja Jelic Kristic, Sussanne Teilsgård, Tina Rønnow Pedersen.

 

 

 

“Det Førerløse Menneske”

En teaterforestilling baseret på grundforskning i Forsøgsstationen

 

 

Et ensomt menneske fra en digitaliseret verden skruer tiden tilbage til 1964 i forsøg på at genetablere kontakten til sig selv og sin krops stoflige behov. Men noget er gået tabt. Han forstår ikke fastnettelefonen, kan ikke genkende bogen, bliver bange for dørklokken… Først da han endelig kommer i kontakt med sit oprindelige jeg, opdager han hvad det koster ham at søge nærværet.

 

“Det førerløse menneske” er en tragikomisk, nonverbal slapstick- og objektforestilling af Det Olske Orkester.

Forestillingen står på skuldrene af 6 års arbejde på Forsøgsstationen med grundforskningsprojektet ”Skuespilleren og Übermarionetten” – en forskning udviklet sammen med en større gruppe danske skuespillere, dukkespillere og scenekunstelever, initieret af Øyvind Kirchhoff.

Undersøgelsen har fokus på skuespillerens og marionetteatrets sceniske udtryk og sammensmeltning af begge til nye sceniske udtryk og tager udgangspunkt i teaterteoretikeren Edward Gordon Craigs tanker og ideer om den ideale skuespiller “Übermarionetten”, en supermarionet med en spillestil fri for psykologi og realisme inspireret af marionetdukkens symbolske og poetiske univers.

Gennem flere faser blev repræsentation af det levende (den biologiske krop) og repræsentation af det døde (den kunstige krop) udforsket. Det betød, at både dukkespillerne og skuespillerne overskred deres velkendte arbejdsfelt og både arbejdede med det at give liv til dødt materiale (dukker, objekter) og ”give død” til levende materiale (levende kroppe der helt overgivent lader sig manipulere).

 

“Det Førerløse Menneske” spiller på Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, Vesterbro:

Torsdag d. 3. juni kl. 14 og 17

Fredag d. 4. juni kl. 14 og 17

Køb billet her:

https://www.cphstage.dk/forestilling/det-foererloese-menneske/

 

Performer: Øyvind Kirchhoff – Instruktør: Lotte Faarup – Dukke og scenografi: Rolf Søborg

Lysdesign og special effects: Jon Gelting – Lyddesign: Jonas Jørgensen – Teknik og afvikling: Søren Kyed Projektledelse:  Charlotte Rindom