Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Nyhedsbrev januar-februar 2020 -

Forsøgsstationen – link til fuld version her.

NYHEDSBREV

Januar & februar 2020

Nyhedsbrevet indeholder:

1. Sæsonforsøget
1. Deltag i den første prøve
2. Siden sidst
1. Ny administrator i fuld gang
2. Nye kontortider
3. Kommende aktiviteter
1. DDF arrangement
2. Marts er GAGA måned
3. Nadine George workshop 2020
4. Aktuelle medlemsforsøg
1. The Laughing Game
2. Stemmer fra Enghaveplads
5. Særligt for medlemmer
1. Brug netværket!
2. Dato for platform
3. Træning

**
Sæsonforsøget skydes i gang
————————————————————

Foto: still fra dokumentar af Lotte Faarup og Helle Lyshøj
Vores sæsonforsøg “Stilhed, Pause, Publikumserindringer (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/stilhed-pause-publikumserindringer/) ” har første korprøve fredag den 6. marts kl. 16:30-19.

Da der fortsat er plads til flere deltagere inviterer vi interesserede til at dukke op til denne første korprøve, så de kan se hvad det handler om. Der er flere gengangere fra vores 2017 succes LYDEN AF PUBLIKUM, og de vil også kunne fortælle lidt om hvad man kan forvente af rejsen…

Komponist Peter Bruun og korleder Erik Jakobsson vil den 6. marts introducere os for det nykomponerede værk. Peter og Erik udgjorde også det musikalske power-team på Lyden af Publikum, sæsonforsøget i 2016/17, hvor vi blandt andet spillede på Det Kongelige Teater i forbindelse med CPH STAGE (se kort dokumentar her (https://vimeo.com/222439272) ) og var i Italien med i 2018 (link (https://youtu.be/0M-iKMPf0kU) ).

Sæsonforsøget er en del af et større projekt som løber over de næste år med støtte fra blandt andre BIKUBENFONDEN. Læs detaljer vedrørende deltagelse i rekrutteringsbrev og om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/stilhed-pause-publikumserindringer/) .

Tilmelding og yderligere oplysninger via mail til Øyvind Kirchhoff på oyvind@forsoegsstationen.dk

**
SIDEN SIDST…
————————————————————

** Vores nye administrator er i fuld gang!
————————————————————

Som nogle allerede ved har vi ansat Lise Aagaard Knudsen som administrator pr. 1. februar. Lise er allerede i fuld gang – og er ved at lære hele huset at kende.

Her er en kort præsentation af Lise:
Lise er uddannet skuespiller i London og er desuden cand.mag i Teater & Performance Studier fra Københavns Universitet. Ved siden af arbejdet på Forsøgsstationen udforsker hun kroppens hukommelse i et hukommelsessystem uden krop – kunstig intelligens. Den udforskning skal vises på CLICK Festival 2020 under titlen memoryMechanics. Hun er selv medlem af Forsøgsstationen og elsker Gaga.
Lise kan kontaktes via mail på mail@forsoegsstationen.dk eller på vores hovednummer 38 79 38 28. I forbindelse med Lises tiltræden er der nye kontortider.

** Nye åbningstider på kontoret
————————————————————

Kontoret har åbent for personlig og telefonisk henvendelse mandag til torsdag 9-13. Man kan altid lægge besked på telefonen udenfor åbningstid eller sende en mail. Om fredagen er der ikke bemanding fysisk men man kan fortsat kontakte kontoret pr. telefon eller mail mellem kl. 9 og 13. Lise er på kontoret mandag, tirsdag og onsdag. Rikke er på kontoret tirsdag, onsdag og torsdag. De arbejder begge fra hjemmekontor om fredagen.

**
————————————————————

** Kommende aktiviteter
————————————————————

**
Kollektive processer
————————————————————

Forsøgsstationen udgør rammen for dette arrangement med Foreningen af Danske Dramaturger lørdag den 22. februar kl. 15:30-17:30.
Foreningen af Danske Dramaturger (FDD) afholder sin årlige generalforsamling, og i den forbindelse vil der foregå en paneldiskussion med temaet “Kollektive Processer”.

I panelet sidder:
* Solveig Gade (professor i scenekunst ved DDSKS)
* Tine Ilum (Dramaturg ved Aarhus Teater)
* by Proxy (kollektiv performance gruppe)

Tilmelding sker på info@dramaturgerne.dk
Begrænset antal pladser. Husk navn.

Mere info på Facebook begivenhed her (https://www.facebook.com/events/1023630291341032/) .

**
MARTS ER GAGA MÅNED i den GAMLE BIOGRAF:
————————————————————
Udover de normale GAGA klasser tirsdage kl. 20 og torsdage kl. 8:30 er der i marts et par ekstra spændende GAGA-dage. Der er film og dans søndag den 1. marts i forbindelse med Copenhagen Jewish Filmfestival 2020 samt workshop den 14. og 15. marts.

** Film om Mr. GAGA og svedige GAGA klasser
————————————————————

I samarbejde med Copenhagen Jewish Film Festival præsenteres søndag den 1. marts et program som står i GAGA dansens tegn. Undervisere er Siri Wolthoorn (DK) og Kari Vig Petersen (DK, N).

**
Beskrivelse fra Festivalens program:
————————————————————
Ikke alle er til dans men mange, og flere og flere er. Verden over har Gagadansen taget fat i undergrundsmiljøer, hipstere og kunstnere, ja selv pensionister og de som ved, at kroppen skal passes og at sind og krop er ét. Ohad Naharin, Bat Sheva Dance Company’s leder gennem mange år, én af verdens mest anerkendte koreografer, er i flere omgange blevet portrætteret af instruktørbrødrene Heyman Brothers. Det er blevet til to forrygende og meget forskellige dokumentarer om Gaga’ens far og om Gagadansen.
I Danmark er flere professionelle dansere rejst til Gagauddannelsen i Tel Aviv og København kan levere nogle af de bedste undervisere i verden. Vi præsenterer derfor et unikt program med film, dans, dans og film den 1. marts på Forsøgsstationen på Sdr Boulevard

Program ser således ud:
10.00-11.20 Film Mr Gaga
11.30-12.30 undervisning Gaga/people
12.30-13.50 Film Mr Gaga
14.00-15.00 undervisning Gaga/people
16.00-17.00 Film Out of Focus

Læs mere og book din billet via dette link (https://billetto.dk/e/sidste-dag-pa-copenhagen-jewish-film-festival-2020-er-gagapeople-dag-billetter-408198?utm_campaign=facebook&utm_medium=social&utm_source=billetto-b2c-eventpage&fbclid=IwAR17o5gRZPA6A82_IjcqLlSiOyfQtPwCXYj1PLvxPuq5ew5Ecos4Abd__Ww) .

** GAGA & Improvisationsworkshop
————————————————————

Lørdag den 14. og søndag den 15. marts afholdes en GAGA&improvisationsworkshop – begge dage kl. 11-14. Undervisere er Smadar Goshen og Kari Vig Petersen, som begge er certificerede GAGA undervisere. Der er 5 fripladser til medlemmer af Forsøgsstationen.

Tilmelding til Kari på mail kari.v.pet@gmail.com. Læs mere under Facebook event link (https://www.facebook.com/events/3364950523546804/) .

** Dansehallernes forårsprogram med forsøgsdrys…
————————————————————

Foto: Rikke Rod – fra platform i juni 2018
Forsøget “Med Kroppen På Opdagelse” fra 2018 har været ude på skoler de seneste år og er nu del af Dansehallernes program med 4 ugers forestillinger i Pakhus 11 fra den 24. februar til den 21. marts. Vi glæder os til at se hvordan det har udviklet sig siden forsøgsfasen. Programmet (https://mailchi.mp/dansehallerne/dansehallerne-sparker-kraftfuldt-forret-i-gang) er helt forrygende, og man kan blandt andet opleve en af mine absolutte favoritter, den amerikanske koreograf og performer Deborah Hay. Hendes værker The Match og The Man (https://www.dansehallerne.dk/forestilling/the-man-the-match/) er blevet genopsat med Cullberg Ballettens dansere. Don’t miss!

/RR
PRESSEFOTO / THE MATCH, DANSERE ELEANOR CAMPBELL & SUELEM DE OLIVEIRA DA SILVA
FOTO: URBAN JÖRÉN

** Nadine George workshop 2020
————————————————————

**
————————————————————
Årets workshop med den internationalt anerkendte stemmelærer Nadine George foregår mandag den 11. maj til lørdag den 16. maj 2020.

Det koster i år 3.800 kr. at deltage. Der er stor rift om pladserne og annonceringen til medlemmer betyder at der allerede er næsten fuldt booket. Tilmelding foregår pr. mail til pr@forsoegsstationen.dk

**
HVIS DU VIL VIDE MERE…
————————————————————
…om Nadine George’s arbejde, og betydningen af det kan det anbefales at læse udgivelsen “Growing Voices” (http://www.voicestudiointernational.com/files/6114/2601/9234/Growing_Voices_online_version.pdf) fra 2013, redigeret af Professor Ros Steen leder af Centre for Voice in Performance, Royal Conservatoire of Scotland. Og hvis du er medlem kan du stifte bekendtskab med hendes teknik til den ugentlige stemmetræning (http://www.forsoegsstationen.dk/stemmetraening/) hvor Angelina Watson underviser i teknikken.

Der kommer yderligere information om workshoppen når vi nærmer os – hvor man ligeledes vil kunne tilmelde sig som publikum til den åbne prøve den 16. maj.

**
Aktuelle medlemsforsøg
————————————————————

Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg på hjemmesiden (http://forsoegsstationen.us8.list-manage2.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=77f3986bcb&e=7b9b825c44) , hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

** Medlemsforsøg i kalenderen…

————————————————————

** The Laughing Game
————————————————————
I januar måned havde vi glæden af forsøget “The Laughing Game” ledet af Antoinette Helbing. Her anvendte hun allerede genereret materiale fra research herom i en udforskning af hvordan latterens mange værensformer kan formidles gennem en danser i en solo.

Antoinette inviterede i forbindelse med forsøget til daglig morgentræning – opvarmning til arbejdet med latter. Det gav hende en mulighed for at opleve andre arbejde med øvelser hun brugte til at undersøge latteren som fænomen, og det gav os som deltog et kig ind i hendes arbejdsproces og en god base til dagens øvrige arbejde.

The Laughing Game vises som del af Ubåden den 26.-28. februar. Læs om programmet på Bådteatrets hjemmeside (http://www.baadteatret.dk/a-threefold-performance-evening/) .

Læs også mere om forsøget her (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/fair-phone/) .

Foto: Jan Vesala.

**
————————————————————

** Stemmer fra Enghave Plads
————————————————————
Foto: Anna Kruse
Efter 8 års metrobyggeri med dertilhørende nedlukning af en plads som danner rammen for meget lokalt liv på Vesterbro, er der igen liv på Enghave Plads. Sanger og komponist Anna Kruse vil med forsøget “Stemmer fra Enghave Plads” undersøge hvordan man kan transformere interviews til poetisk materiale til fortolkning gennem sang. Er det muligt at udvikle en egentlig metode?

Ambitionen med projektet er at give stemme til borgere som på en eller anden måde er forbundet til pladsen; hvordan oplever drankeren, skateren, bageren eller hundelufteren den forandring der er sket og hvordan har det påvirket deres liv? Og hvad er sket i deres liv de sidste 8 år – hvorledes er de transformeret?

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/stemmer-fra-enghave-plads/) .

**
Særligt for medlemmer
————————————————————

**
————————————————————

** Brug netværket!
————————————————————

Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

** Platform
————————————————————
Næste platform er fredag den 12. juni kl. 17-21 – medlemmer der har lavet forsøg i det forgangne halve år skal her præsentere deres arbejde og opdagelser i en eller anden form, og kan invitere samarbejdspartnere eller andre interesserede til at se med. Platformen er åben for alle medlemmer som ikke-medlemmer, så længe man er interesseret i at indgå i dialog om det kreative arbejde.

** Træningstilbud og workshops
————————————————————

** I kort form ser træningstilbuddet for sæson 19/20 således ud:
————————————————————
————————————————————
Mandag kl. 18 & 19:30 – Moderne dans (http://www.forsoegsstationen.dk/moderne-dans/) (Stands&Dans)**
Tirsdag kl. 20-21: GAGA
Onsdag kl. 9-11: Stemmetræning (http://www.forsoegsstationen.dk/stemmetraening/) * (HUSK TILMELDING)
Torsdag kl. 8:30-9:30: GAGA

————————————————————

*) Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før – tjek hjemmesiden for aktuelle program.

**) Læs også mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk/dansehold/forsoegsstationen/) . Medlemmer kan deltage gratis.