Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Nyhedsbrev november 2019 -

NYHEDSBREV NOVEMBER 2019 – fuld version via link.
Værksted for Professionel Scenekunst
Nyhedsbrevet indeholder:
1. Siden sidst
1. Fredagsbar
2. Workshop med Institut för Scenkonst
2. Kommende aktiviteter
1. Fødselsdagsnyt
2. Nadine George workshop
3. Reading
4. PLATFORM
3. Aktuelle medlemsforsøg
1. Gestures
2. The Laughing Game
3. Skuespillerens vibration
4. Stilhed, Pause, Erindringer
4. Særligt for medlemmer
1. Brug netværket
2. Frivillige til 10-års fejring!
3. Introkaffemøder
4. Træningsopdatering

**
————————————————————

** Siden sidst
————————————————————

**
————————————————————

** Fredagsbar
————————————————————
Foto: Rikke Giselsson – redigeret af Rikke J Rod
Forsøgsstationen har valgt at afprøve fredagsbar-formatet som endnu en rum hvor vi kan udveksle faglige og menneskelige erfaringer. Første fredagsbar blev afholdt fredag den 1. november kl. 16-18 og var en fin begyndelse på en ny tradition. Det bliver ikke en ugentlig event, men vi overvejer hvad kadence der skal til. Hold øje med nyhedsbrev, facebook og hjemmeside hvor vi annoncerer kommende datoer snarest.

**
Workshop “The Being of Doing”
————————————————————
Fotos: Helle Thun
I oktober var Forsøgsstationen værter for en 3-dages workshop med Institutet för Scenkonst (http://www.institutetforscenkonst.com/) der gav var en virkelig fin introduktion til deres arbejde. et arbejde der er vokset ud af en lang, dedikeret scenekunstnerisk praksis. Der arbejdes på at få institutet tilbage på Forsøgsstationen i løbet af det næste år til et lidt dybere dyk i deres særlige tilgang. /RR

Nedenfor er en beskrivelse fra danske OutlawFields (https://www.facebook.com/OutlawFields-Nina-Hansen-171864136158810/) som er institutets kontakt i Danmark:

Deltagere fik indblik i Institutet’s præcise laboratoriearbejde der er er rettet mod kernen i skuespillerens skabende proces. Det er en vej til udvikling af skuespillerens egen dramaturgi og er relevant og brugbart for alle slags performere også sangere og musikere. Det er en indgang til en personlig praksis der er baseret på overordnede principper for improvisation som arbejdsmetode.
/Nina Hansen & Helle Thun, OutlawFields
Udpluk af deltageres ord om arbejdet:
“Stor begejstring! – Kæmpe lyst til at lære mere af dette arbejde, udforske feltet mere og lære mere af de to instruktører.”

“Workshoppen virkede som en introduktion til en (ny) begrebsramme for fysiske handlinger på scenen. Meget inspirerende og brugbart.“

“En fornemmelse af liv og fleksibilitet og af en større centrering. At kunne vælge at bevæge sig fra forskellige indre tilstande på en fleksibel måde”

**
Kommende aktiviteter
————————————————————

** Fødselsdagsnyt
————————————————————
Vi har fået fin omtale i Teateravisen i forbindelse med festen – hvor Carsten Jensen blandt andet refererer til artikel fra da den gamle biograf blev til Forsøgsstationen! Læs med her (http://www.teateravisen.dk/forsoegsstationen-fylder-ti-aar.html) hvis I har lyst til et lille nostalgi-trip! T.h. er foto taget i 2009 af Carsten Jensen.

Vi har også lidt mere aktuel update om programmet for festen den 7. december. Der er kommet mere konkret information om surprise indslag og vi har en lille bid af hvad I kan forvente af vores live band Tuesday Night Brass Band.

Vi glæder os meget til denne dag og det den symboliserer – 10 år med et helt hus dedikeret til kunstneriske forsøg i alle dets afskygninger. Vi håber at se dig! Link til invitation her (https://www.forsoegsstationen.dk/wp-content/uploads/2019/10/FS10invitation.pdf) .

** Surprise inslag:
————————————————————
Vi stolte af at kunne præsentere skuespiller og foredragsholder Peter Larsen, som vil begave os med nogle velvalgte ord til receptionen (hvor vi serverer hjemmelavet lagkage og bobler fra kl. 16).

** DJAAAAAZZ:
————————————————————
Tuesday Night Brass Band har ånden og vildskabet som vi sætter sådan pris på i forsøgsøjemed, i kunsten og i livet i bredere forstand! Tuesday Night Brass Band har blandt andet gennemført en danmarksturne på 10 timer, hvor de i 2018 ‘ramte’ 10 byer rundt i Danmark. Se med på deres youtube kanal ved at klikke på linket i foto nedenfor. Vi glæder os sådan til deres VIBES!

** Nadine George workshop
————————————————————
Foto: Øyvind Kirchhoff
Vi er glade for igen at kunne tilbyde 6-dages intensiv workshop med den internationalt anerkendte stemmelærer Nadine George. I denne sæson kommer hun i uge 20 – fra den 11. maj til den 16. maj 2020. Læs mere om workshop, betingelser og pris via dette link (https://www.forsoegsstationen.dk/workshop/nadine-george-2020/) .

Workshoppen er meget populær og plejer at blive fyldt op ret hurtigt.

Ved spørgsmål kontakt Rikke Rod på pr@forsoegsstationen.dk eller pr. telefon i kontortiden 9-13 tirsdag til fredag på 38793828.

** Reading
————————————————————
Medlem af Forsøgsstationen Rasmus Pold er vært for arrangement som afholdes lørdag den 30. november kl. 17. Arrangementet består af en reading af et nyt teaterstykke med efterfølgende dialog med skuespillere og manuskriptforfatter. Der er gratis adgang.
Manuskript: Rasmus Pold
Skuespillere: Karin Michelsen, Jørn Holstein, Andreas Sylvan, Nessie Biek og Rasmus Pold.

Læs mere her (https://www.forsoegsstationen.dk/2019/11/07/reading-30-november/) .

** PLATFORM
————————————————————
Foto: Jesper Haller fra Annika Komparts forsøg Speech(less)
Fredag den 13. december kl. 17-21 afholder vi den halvårlige platform, hvor ‘forsøgene’ deler erfaringer med hinanden, og med de øvrige fremmødte. Det er nemlig ikke kun for de der er aktuelle med forsøg en given sæson men også for andre – kunstnere og kunstinteresserede – medlemmer og ikke-medlemmer.

Det er kun et kriterie at man gerne vil indgå i kunsteriske samtaler og være nysgerrige på hvad der opstår når senekunstnere vover springet ud i det uvisse. Tilmelding for interessede foregår til Lotte Faarup på lotte@forsoegsstationen.dk.

Læs mere om programmet her (https://www.forsoegsstationen.dk/2019/11/19/platform-fredag-den-13-12/) .

**
Aktuelle medlemsforsøg
————————————————————

Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg via databasen (http://www.forsoegsstationen.dk/databasen/) eller under forsøg (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/) på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

** Forsøg i kalenderen
————————————————————

** Gestures
————————————————————
Foto: Henriette Groth

Forsøget GESTURES har til hensigt at undersøge hvordan vi, gennem vores formsprog i dans og musik, kan arbejde med, relatere til, bruge, oversætte, optage og forstå processer der observeres i geologiske processer og i andre aspekter af naturens fænomener.
I november 2019 vil Ellen Kilsgaard og Henriette Groth begynde dette arbejde på Forsøgsstationen, hvor teaterkollektivet “Str Maja (http://strmaja.dk/) ” deltager som prøvekaniner. Der er visning fredag den 22. november kl. 15 i Wittmaack salen.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/gestures/) .

** The Laughing Game
————————————————————

Foto: Jan Vesala
Forsøget “The Laughing Game” ved Antoinette Helbing tager udgangspunkt i latteren som fænomen. Hun anvender allerede genereret materiale fra research herom i en udforskning af hvordan latterens mange værensformer kan formidles gennem en danser i en solo.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/the-laughing-game/) .

** Stilhed, Pause, Publikumserindringer
————————————————————
Foto: still fra film af Helle Lyshøj 2017

Sæsonforsøget “Stilhed, Pause, Publikumserindringer” har fuld gang i forberedelserne. Øyvind Kirchhoff rekrutterer kordeltagere, og Peter Bruun komponerer. Vi glæder os over igen at skulle træde ind i forsøgsrummet med en flok nysgerrige skønne mennesker i begyndelsen af 2020! Resultatet af arbejdet kan opleves i forbindelse med CPH STAGE 2020, som det var tilfældet med LYDEN AF PUBLIKUM.

Læs mere her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/stilhed-pause-publikumserindringer/) .

** Skuespillerens vibrationer
————————————————————
Forsøget ”Skuespillerens vibrationer ” bygger videre på Det Olske Orkesters seneste forsøg ”Skuespilleren som shaman” om transformation og nærvær. I dette forsøg udfordres skuespillerens krop og stemme og vaner i ekstrem grad, for at kunne forstærke vibrationerne fra spillerne. Hypotesen er at vibrationerne derved kan forplante sig i publikum på en altomsluttende måde.

Læs mere om forsøget her (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/skuespillerens-vibrationer/) .
Værk: Robert Bennett

**
Særligt for medlemmer
————————————————————

**
Brug Netværket!
————————————————————

**
————————————————————
Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

**
————————————————————

** Frivillige til festen!
————————————————————

Har du lyst og tid til at være en del af teamet omkring festen den 7. december? Vi har brug for et antal frivillige til at stå i baren, tage en køkkentjans eller fylde op når der mangler kaffe. Hvis du kunne tænke dig at være med, så skriv til Rikke eller Rikke – eller gik forbi kontoret – vagter er af 2 timers varighed og der er et antal gratis medlemskaber for 20/21 på spil…

** Intro-kaffe-møder
————————————————————

Der er også i denne sæson kommet en del nye medlemmer på Forsøgsstationen – Velkommen til jer! Vi vil gerne hilse ordentligt på jer – sådan ansigt til ansigt – og introducere jer kort til huset, bookingen og kaffemaskinen (!). Skriv til Rikke Giselsson på mail@forsoegsstationen.dk og aftal en tid at kigge forbi.

**
Træning sæson 19/20
————————————————————

**
Træningstilbuddet for sæsonen er:

————————————————————

** Mandag kl. 18-19:30 – Dans – basic* (Stands&Dans)
Mandag kl. 19:30-21 – Flow og teknik* (Stands&Dans)
Tirsdag kl. 20:00-21:00 – Gaga People **
Onsdag kl. 9-10:45 – Stemmetræning# (SMS dagen før)
Torsdag kl. 8:30-9:30 – Gaga People **
————————————————————

————————————————————
*) Læs mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk) . Det er gratis for medlemmer at deltage. Skriv til info@standsogdans.dk og oplyst medlems-ID ved tilmelding.

**) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 70 kr. pr. gang. Se mere om datoer her (https://www.facebook.com/groups/1448549642051388/) .

#) Tilbud udelukkende til medlemmer. Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til Angelina på 20150949. Klassen begynder kl. 9, så vær der i god tid. OBS: i efteråret er der ændret plan pga turné. Se opdateret kalender her (https://www.forsoegsstationen.dk/2019/09/18/nyt-om-stemmetraening/) .