Vi har netop fået tilsagn fra Statens Kunstfond om bevilling på 150.000 fra den musikdramatiske pulje/tværæstetiske formål til publikumsudvikling i en kunstnerisk kontekst under projekttitlerne: ”Stilhed”, ”Pause” og ”Publikumserindringer”.

Der kommer mere information om disse og andre nye projekter senere. Blandt andet bliver der flere arrangementer under CPH Stage, hvor vi byder publikum ind til anderledes oplevelser – så man kan blive klogere på hvad kunstnerisk forskning egentlig er for en størrelse – i Forsøgsstationens regi og i vores skønne rammer. Herunder en biografvisning af de to udgaver af LYDEN AF PUBLIKUM – København 2017 og Torino 2018.

LYDEN AF PUBLIKUM var en stor succes som vi høstede mange og værdifulde erfaringer fra, OG som vi glæder os til at sætte i spil i nye udfordrende projekter hvor publikums forventninger og forudsætninger vendes på hovedet. For at følge med kan man med fordel tilmelde sig Forsøgsstationens nyhedsbrev her.

Foto: Rikke Jeppesen Rod – Komponist Peter Bruun og leder af Forsøgsstationen, Lotte Faarup, Torino 2018.

Projekterne modtager ligeledes støtte fra BIKUBENFONDEN.