Fuld version her.
Vi håber alle havde en skøn midsommer, trods bålforbud, og synes I kan have et smukt et af slagsen her i sæsonens sidste nyhedsbrev, Tak for en skøn sæson!

Nyhedsbrevet indeholder:
1. Spændende nyt!
1. LYDEN AF PUBLIKUM til Torino
2. Rapport udkommet
2. Siden sidst
1. Åben prøve til Nadine George workshop
2. Åbent hus på CPH Stage 2018
3. Platform 15. juni
3. Kommende aktiviteter
1. Sommerferie
2. Træninger næste sæson – Åben for alle
4. Aktuelle medlemsforsøg
1. Med kroppen på opdagelse
2. DEN STØRSTE DRØM
5. Særligt for medlemmer
1. Medlemskab
2. Brug netværket!
3. Træning

**
————————————————————

** Spændende nyt!
————————————————————

** Torino i oktober
————————————————————

LYDEN AF PUBLIKUM har fået international bevågenhed og vi er blevet inviteret til at genopsætte værket i Italien i efteråret 2018 med italienske studerende og ældre i forbindelse med en stor konference på Torino Universitet hvor der er et center som forsker i community theatre. Det er netop faldet helt på plads, efter at Statens Kunstfond har imødekommet vores ansøgning om støtte til turneen. Det er vi naturligvis meget glade for og glæder os til at dele oplevelsen med verden! Vi har derfor igen fået aftale på plads med dokumentarist Helle Lyshøj, som også står bag filmene om første version af LYDEN AF PUBLIKUM.

** LYDEN AF PUBLIKUM rapport udkommet
————————————————————

Foto: Rikke Jeppesen Rod
Forsøgsstationen er stolt af at kunne præsentere forsøgsrapporten baseret på forsøget LYDEN AF PUBLIKUM, et projekt vi efterhånden har omtalt mange gange her i nyhedsbrevet, som i korte træk gik ud på at lokale frivillige og kunstnere fandt sammen om et ambitiøst projekt – at skabe et korværk baseret på publikumslyde. Værket blev opført i 2017 under CPH Stage både her på Forsøgsstationen og på Det Kongelige Teater.

Rapporten er skrevet af Lotte Faarup og Øyvind Kirchhoff, de kunstneriske ledere af Forsøgsstationen, og er desuden tilgængelig i en digital version via www.forsoegsstationen.dk/referencerLAP/.
Hvis man ønsker det, er det muligt at rekvirere trykte rapporter ved henvendelse på mail@forsoegsstationen.dk.

Her er link til den elektroniske udgave af rapporten (PDF 1,4 MB (https://www.forsoegsstationen.dk/2018/06/18/rapporten-lyden-publikum-udkommet/) ).

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Vesterbro lokaludvalg, Tuborgfondet, EU, Odin Teatret og CPH Stage.

**
————————————————————

** Siden sidst
————————————————————

**
Åben prøve til Nadine George workshop
————————————————————

Foto: Øyvind Kirchhoff. Billede fra åben prøve i 2016.
I forbindelse med den årlige workshop med Nadine George (http://www.forsoegsstationen.dk/workshop/nadine-george-workshop-2018/) afholdt vi vanen tro “åben prøve” på sidstedagen. Her fik en mindre gruppe interesserede mulighed for at se hvordan Nadine arbejder. I år havde gruppen arbejdet med “Sorg klæder Elektra” af Eugene O’Neil. Og vi fik til åben prøve set mange forskelligartede bud på centrale scener fra dette værk. I de sidste par år har Nadine valgt at arbejde med dialog (i modsætning til tidligere at arbejde med monologer) hvilket blandt andet giver spillerne mulighed for at udfordre vaner i relationsarbejdet på scenen.

Stor tak til Nadine George som har valgt at dedikere sit liv til denne lille niche, og at hun dag ud og dag ind generøst deler ud af sin akkumulerede viden om menneskets uopdagede potentialer og hvordan de forløses.
/Rikke

** CPH Stage 2018 – åbent hus på Forsøgsstationen
————————————————————

I år har vi forsøgt os med et nyt tiltag: at holde åbent hus i forbindelse med CPH Stage og der var en succes! Vi kommer til at afholde lignende arrangementer igen. Vi havde besøg af mange forskellige mennesker i løbet af ugen mandag den 4. juni til fredag den 8. juni hvor vi kunne byde på Gaga dans, ‘nap room’ og gratis kaffe og croissanter for at nævne nogle af de ting der skete i løbet af ugen.

Og vi havde skønne frivillige i huset hele ugen som lavede suppe, kaffe og ‘minglede’. Tak til medlemmer af Forsøgsstationen, vores ‘gamle’ kor fra LYDEN AF PUBLIKUM og venner af huset som gav en hånd med!

Vores praktikant Adèle Ja lavede en installation i Truffaut kaldet “Jeg giver slip” baseret på forskning indenfor sundhedsfremme og performancedesign. Se hendes introduktionsvideo her (https://youtu.be/GM0-CtQP704) eller ved at klikke på billedet nedenfor.

https://youtu.be/GM0-CtQP704https://youtu.be/GM0-CtQP704https://youtu.be/GM0-CtQP704

Hele programmet er i øvrigt offentliggjort her (http://www.forsoegsstationen.dk/aabenthus/) .

Stor tak til Vesterbro lokaludvalg, CPH Stage og Statens Kunstfond for støtte.

** Platform den 15. juni
————————————————————

Fredag den 15. Juni afholdt Forsøgsstationen den halvårlige platform.

For de som ikke kender til konceptet er platform en kunstnerisk erfaringsudveksling i ord og praksis mellem forsøgsprojekter afhold på Forsøgsstationen I det forløbne halvår. Det er en eftermiddag og aften hvor vi både udveksler i mindre grupper for at nå ind til kernen af den enkeltes forsøgsarbejde, og efterfølgende i et fælles plenum søger at snakke om tendenser og større linjer.

Vi havde derudover artist talk med Teater Patrasket hvor de fortalte om deres nye forestilling “Pinnochio” med Alex Byrne som instruktør, og hvor vi fik lov til at afprøve en af deres tekniker til den udforskende fase i arbejdet. Til slut inden vi spiste suppe sammen, gav vores praktikant, og kandidat i Performance design, Adèle Ja et oplæg om hendes speciale; Sundhedsfremme og Performancedesign, med udgangspunkt i installationen hun lavede under dette års CPH Stage her hos os. Læs her (https://www.forsoegsstationen.dk/2018/06/14/platform-fredag-15-juni-artist-talk/) om hvilke forsøg der blev præsenteret.

Platformarrangementet er primært tilegnet de involverede forsøgsaktører, men interesserede er velkomne, bare man melder sig til. Man kan holde sig orienteret via facebook, hjemmeside eller nyhedsbrev. Det næste Platformarrangement er fredag den 14. december 2018 kl. 17-21.

**
————————————————————

** Kommende aktiviteter
————————————————————

**
Sommerlukket
————————————————————

Forsøgsstationen holder lukket fra den 1. juli til og med den 31. juli 2018.

Vi vil gerne ønske alle en god ferie og glæder os til at åbne dørene igen den 1. august til en ny sæson med en masse spændende forsøg og andet godt.

** Træning i den nye sæson – flere åbne tilbud
————————————————————
Vi har altid træning for medlemmer af Forsøgsstationen men har i den kommende sæson fået flere træninger ind som også er åbne (dog ikke gratis) for ikke-medlemmer:

** GAGA people
————————————————————
Det var en bragende succes med Gaga people under CPH Stage, hvor Siri Wolthoorn underviste hver morgen, og vi er meget glade for at kunne annoncere at hun er tilbage med faste ugentlige træninger i den nye sæson. Læs mere om træningen og hvornår de forskellige klasser begynder her (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) . For dem der ikke har set den, var der en stor artikel i Politikens IBYEN i forbindelse med CPH Stage (link (http://www.e-pages.dk/politikenannoncer/2138350776/8) ).

Gaga people er gratis for Forsøgsstationens medlemmer, men ikke-medlemmer er også velkomne mod betaling af 70 kr pr. gang.

** Moderne dans
————————————————————
Stands&Dans er ligeledes tilbage med to hold i moderne dans mandag aften. My Lindblad og Camilla Stage er hovedundervisere gennem sæsonen. Læs mere om holdene og pris for deltagelse for ikke-medlemmer enten på Stands&Dans hjemmeside (http://standsogdans.dk) eller på vores hjemmeside her (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) .

Nederst i nyhedsbrevet er en oversigt over alle træningstilbud i afsnittet “Særligt for medlemmer”.

**
————————————————————

**
Aktuelle medlemsforsøg
————————————————————

Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg via databasen (http://www.forsoegsstationen.dk/databasen/) eller under forsøg (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/) på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her (http://forsoegsstationen.us8.list-manage.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=ee294188b7&e=7b9b825c44) . Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side (http://forsoegsstationen.us8.list-manage1.com/track/click?u=7e4ab507ee0681aacca9cd6c7&id=3ce7a29bec&e=7b9b825c44) og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

** Medlemsforsøg i kalenderen…
————————————————————

**
JUNI
————————————————————

** Med kroppen på opdagelse
————————————————————

Efter at have delt den igangværende proces på Platform (jf. ovenfor) gik gruppen i salen igen for at arbejde videre med forsøge, for at udvikle videre på undervisningsformatet, der inviterer de unge ind i koreografens og danserens verden, hvor de unge er en aktiv del af rummet, deltager og har medbestemmelse både i undervisningen og i en kreativ arbejdsproces.

Forsøgsteamet er Mette Møller Overgaard, dansekunstner, Marlene Bonnesen, danser og koreograf samt Lars Dahl Pedersen, danser og cand.mag. i filosofi. Læs mere her (http://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/medlemsforsoeg-med-kroppen-paa-opdagelse/) .

**
————————————————————

** AUGUST
————————————————————

** DEN STØRSTE DRØM
————————————————————
I august-september 2018 afholder Teater Borderline forsøget DEN STØRSTE DRØM. De vil undersøge hvordan forholdet mellem realplans-fortællerammen og eventyr-planet vægtes i forestillingen ’Den største drøm’ i forhold til tekst/sprog, lyd og scenografiske genstande for målgruppen 9-12 år?

Holdet bag er projektleder og dramatiker Lise Jørgensen; Skuespillere Henriette Rosenbeck og Thomas Knuth-Winterfeldt; Instruktør Solveig Weinkouff; Scenograf Sisse Gerd Jørgensen og Lyddesign Gregers Kjar.

Læs mere om forsøget på hjemmesiden (link (https://www.forsoegsstationen.dk/forsoeg/den-stoerste-droem/) )

**
Særligt for medlemmer
————————————————————

**
Bliv medlem
————————————————————
Hvis du endnu ikke er medlem, men gerne vil være det kan du læse mere om medlemsskab og betingelser her (http://www.forsoegsstationen.dk/medlemsskab/) .
Medlemmer fra sæson 17/18 skal – som vi har skrevet ud om – aktivt forny medlemskab, da det ellers automatisk udløb med sæsonslutning 30. juni 2018. Du kan forny ved at indbetale til sædvanlig konto eller via vores nye mobilpay. Kontakt Dorte på dorte@forsoegsstationen.dk for yderligere info.

** Brug netværket!
————————————————————

Vi vil gerne opfordre til at medlemmer bruger dette unikke netværk (hvilket mange allerede gør – ikke mindst via facebook gruppen “Forsøgsstationen intern” (https://www.facebook.com/groups/944010352410912/) ) – både i form af invitationer til visninger på forsøg eller prøveforestillinger, men naturligvis også når det er tid at spille forestilling.

** Tak for indsats til åbent hus og arbejdsdagen!
————————————————————

Tusinde tak for indsatsen fra medlemmer som deltog enten på Åbent hus eller til arbejdsdagen. Vi havde det sjovt og hyggeligt og håber at se endnu flere til de kommende arrangementer – det er en super fin måde at netværke og lære nye kolleger at kende.

** Træningstilbud og workshops
————————————————————

** I kort form ser træningstilbuddet for sæson 18/19 således ud:
(for opdateret skema se hjemmesiden / link (https://www.forsoegsstationen.dk/traening-saeson-18-19/) )

————————————————————

** Mandag kl. 18-19:30 – Dans – basic* (Stands&Dans) start d. 3. sept.
Mandag kl. 19:30-21 – Flow og teknik* (Stands&Dans) start d. 3. sept.
Tirsdag kl. 8:30-9:30 – Gaga People ** start d. 4. sept.
Onsdag kl. 9-10:45 – Stemmetræning# (SMS dagen før) start d. 5. sept.
Onsdag kl. 18:30-19:30 – Gaga People ## start d. 1. august.
Fredag kl. 9-10 – Gaga people ## (sidste fredag i måneden) start d. 31. aug.
Søndag kl. 10:30-13:00 – Shakespeare SøndagsLab § (første søndag i måneden)
————————————————————

————————————————————
*) Læs mere om holdene på deres hjemmeside her (http://standsogdans.dk) . Det er gratis for medlemmer at deltage. Skriv til info@standsogdans.dk og oplyst medlems-ID ved tilmelding.

**) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 70 kr. pr. gang. Se mere om datoer her.

#) Gratis for medlemmer – ved ønske om prøvetime kontakt Angelina. Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til Angelina 20150949.

§) Gratis for medlemmer – og ikke-medlemmer kan deltage mod en betaling på 100 kr. pr. gang. Kontakt Rikke Liljenberg (mailto:rikkeliljenberg@gmail.com) for tilmelding.