Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Nyhedsbrev december 2015 -

Platform

Fredag den 4. december 2015 kl. 17-21 er der ”platform” for dem, der har afholdt forsøg på Forsøgsstationen det sidste halve år, og de folk, der medvirkede i deres forsøg.
Platform er en kunstnerisk udveksling af erfaringer i ord og praksis mellem forsøgsprojekter. Det er både en udveksling internt i mindre grupper for at nå ind til kernen af den enkeltes forsøgsarbejde og efterfølgende også i et fælles plenum for at diskutere tendenser og trække større linjer.
Det at udveksle kan jo gøres gennem fortælling og evt. videoklip, men det er muligt også at præsentere forsøgsarbejdet i praksis – enten ved at vise noget eller trække de andre deltagere gennem en øvelse/handling.

Aftenen afsluttes med middag.

Platformarrangementet er primært tilegnet de involverede forsøgsaktører, men interesserede er velkomne, blot man melder sig til senest den 02.12.2015 til mail(at)forsoegsstationen.dk

Nedenfor ses de forsøg, Platformen dækker.

Forsøg efterår 2015 på Forsøgsstationen:

Øyvind Kirchhoff, Rolf Søborg Hansen, Malte Claudio Lind og Poul Storm/ Forsøgsstationens hovedforsøg 2015/2016
Über-marionetten og skuespilleren” – udforskning af forholdet mellem den biologiske og den kunstige krop mellem repræsentation af det døde og det levende.

Seimi Nørgård og Boaz Barkan
HJEM – op- og ombygning fra det kendte til det ukendte. Forsøg omkring publikums involvering og ejerskab til et værk og derigennem muligheder for meddigtende tilstedeværelse.

Anna Kruse, Maria Myrgård og Helena Berglund/Kompagni Kalas
Norden Rundt – forsøg omkring ligheder og forskelle i pædagogisk formidling og det kunstnerisk udtryk.

Mireia Serra og Quim Bigas
Undersøgelse af kropslige, sanselige og poetiske størrelser som forbundethed, adskillelse, grænser og personlig integritet i mødet mellem mennesker.

Angelina Watson, Anja Owe, Birgitte Prins og Dea Fog
”Hvad sker der med fysisk træning og stemmetræning i en ældre krop?” Forsøg baseret på bl.a. Suzuki-metoden og Nadine George-teknik.

Jesper la Cour/ Det fortællende teater
Story Play – undersøgelse af metode af kreativt og innovativt værktøj i skabelsen af mundtlige fortællinger som scenekunstneriske udtryk udviklet i en ikke-konkurrencepræget kontekst.

Nina Kareis, Pete Livingstone og Julie Forchhammer
QUIET – undersøgelse af en scenekunstnerisk introvert udtryksform

Nina Kareis, Pete Livingstone og Julie Forchhammer
R.P.G – Random Performance Game – forsøg om at udvikle en hands-on-spil, der kan bruges som et strukturerings- og inspirationsværktøj i en scenekunstnerisk skabelsesproces.

Ellen Kilsgaard, Anu Rajala- Erkut, Birgitte Lundtoft og Rosa Isaldur
DAILY DANCE – en ugentlig træningsgruppe og kropslig tænketank. Udvikling af sanselig dansepraksis.

Workshop ”Præ-udtryk og scenisk tilstedeværelse”
Kom på 7-dages workshop under titlen ”Præ-udtryk og scenisk tilstedeværelse” den 11.- 17. januar 2016 med instruktør Vahid fra The Counter Institute (TCI).

Pris: 2000 kr.

Workshoppen ”Præ-udtryk og scenisk tilstedeværelse” af The Counter Institute (TCI) er et avanceret kursus, der går ud på at udvikle krop og stemme – de mest grundlæggende redskaber for den udøvende scenekunstner.

Workshoppen er en introduktion til TCI’s måde at uddanne skuespillere og dansere på, som beror på Vahids undersøgelse af det 20. århundredes teaterreformatorer som Stanislavskij, Craig, Grotowski, Boal og Odin Teatret. Det er både det tekniske aspekt af deres metode samt deres kunstneriske, etiske og kulturelle visioner, der forbinder arven fra disse mestre til arbejdet i TCI.

Udgangspunktet for denne workshop er ideen om præ-ekspressivitet. Der er et begreb, der er udviklet af Eugenio Barba via International School of Theatre Anthropology (ISTA). Præ-ekspressivitet er et omdrejningspunkt i teaterantropologien, og det går ud på at studere performerens sceniske adfærd i den organiserede performancesituation. Præ-ekspressiviteten undersøger de gennemgående principper for udøvende kunstneres brug af teknikker, som er fælles for alle genrer og stilarter.

Det daglige arbejde med præ-ekspressivitet og scenisk nærvær indebærer at lave øvelser med stemme og krop, at skabe et materiale og handlingssekvenser og endelig at skabe montage og improvisation.

PRAKTISK INFO

Alle deltagere skal have indlært en kort tekst, helst på deres eget modersmål.
Deltagerne bedes medbringe behageligt løstsiddende træningstøj.
Arbejdssproget er engelsk, men det udelukker ikke andre sprog.
Det maksimale antal deltagere i workshoppen er 14.
Deltagerne skal være punktlige og deltage i hele workshoppen på fuld tid. Dem, der kommer for sent, vil ikke få adgang til workshoppen. Hvis du udebliver fra en session, er det ikke sikkert, at du fortsat kan deltage i workshoppen.
Workshoppen varer ca. 8 timer om dagen (som regel fra kl. 09.00 til 18.00), og der er 90 min. frokostpause.
Hvis det er muligt, vil vi åbne op for at et begrænset antal observatører kan følge workshoppen til sidst i workshopforløbet. Det er ikke en “præsentation”, men snarere en mulighed for, at kollegerne kan observere TCI’s arbejde og metode for at diskutere processen i en Q&A-session.

For mere information eller for at ansøge om deltagelse i workshoppen se hjemmesiden www.counterinstitute.com, eller send en e-mail til workshops(at)counterinstitute.com

Om instruktøren: Vahid er en prisbelønnet filmskaber og teaterinstruktør. Han blev født i Iran og boede der indtil år 2001, hvor han tog til Danmark for at studere med Eugenio Barba og Odin Teatret. Siden har han boet og arbejdet i Europa med permanent ophold i København. I denne periode studerede Vahid med en række mestre, herunder Augusto Boal (De undertryktes teater), Akira Matsui (Noh), Augusto Omolú (Orixa Dance), Thomas Leabhart (Mime) osv.
Vahid står for kunstneriske, kulturelle og socialt relevante internationale projekter, der udfordrer status quo, både kunstnerisk og rent produktionsmæssigt. Han har specialiseret sig i at uddanne kunstnere (skuespillere, performere og dansere) i den metode, han har arbejdet på siden 2006.

Medlemsmøde og julefrokost

Husk datoen fredag den 11. december 2015, hvor der er medlemsmøde på Forsøgsstationen kl. 16.00-18.00.
Tilmelding til medlemsmødet sker på: mail(at)forsoegsstationen.dk

Den samme dag, fredag den 11. december 2015, afholdes der julefrokost kl. 19.00-02.00 for medlemmer, grupper i huset, bestyrelse og venner af Forsøgsstationen.

Det er et sammenskudsgilde, hvor alle opfordres til at medbringe en lækker ret.
Ved tilmelding skriver man, hvad man har tænkt sig at medbringe.

Forsøgsstationen giver øl, vin og vand – men tag også gerne selv lidt ekstra drikkevarer med.

Tilmelding: mail(at)forsoegsstationen.dk
Frist for tilmelding er den 1. december 2015.

Husk også den kommende visning:

Livingstones Kabinet inviterer torsdag den 17. december 2015 kl. 19.00 til en åben visning med praktiske eksempler på gulvet og en artisttalk ud fra forsøgsarbejdet med titlen RPG (Random Performance Game).
RPG er en del af en udviklingsproces, der skal munde ud i en forestilling med titlen RANDOM, som skal produceres i sæson 2016-17.

Åbningstider på Forsøgsstationen mellem jul og nytår:

Administrationen lukker fredag den 18. december 2015 og åbner igen mandag den 4. januar 2016.
Vi ønsker alle vores medlemmer og venner af Forsøgsstationen nogle glædelige kommende højtids- og evt. feriedage.

Kærlig hilsen
Personalet på Forsøgsstationen

Oversigt over kommende workshops og dagsseminarer i januar-februar 2016:

“Intro til Fitzmaurice voicework-workshop” ved Rikke Liljenberg
Søndag den 10. januar 2016 kl. 11.00-15.00.
For info og tilmelding, kontakt Rikke Liljenberg: rikkeliljenberg(at)gmail.com
Telefon: 31 46 40 10

”Præ-udtryk og scenisk tilstedeværelse” af Vahid fra The Counter Institute (TCI)
den 11.-17. januar 2016 kl. 09.00-18.00 i Boulevarden.
For info og tilmelding se www.counterinstitute.com, eller send en mail til workshops(at)counterinstitute.com

“Stemmetræningsworkshop” ved Nadine George
Den 22. – 27. februar 2016
Lørdag den 27. februar afholdes en åben masterclass kl. 10 – 14.
Kurset er pt. fuldtegnet, men nærmere info følger om den åbne masterclass.

”Dramatik uden drama” – dagsseminar om dramatikkens aktuelle former
Når scenekunstneriske tekster ikke er “dramatiske” – hvad er de så?
Fredag den 12. februar 2016 kl. 13.00-17.00 på Forsøgsstationen.
Oplæg af TWO-WOMEN-MACHINE-SHOW, LIFE BOAT UNIT (Budapest, Ungarn), professor Knut Ove Arntzen, Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen og ph.d., lektor Laura Luise Schultz, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet Amager
Moderator: Mette Garfield, redaktør af Teater 1.
Tilmelding: mail(at)forsoegsstationen.dk

Teoriworkshop “Formasjon, handling og oplevelse – regi i teater – koreografi i dans”
Knut Ove Arntzen giver, ifm. sit residency på Forsøgsstationen i december 2015 og februar måned 2016, der er støttet af Statens Kunstfond, en åben teoriworkshop for alle interesserede med titlen: FORMASJON, HANDLING OG OPPLEVELSE –
REGI I TEATER – KOREOGRAFI I DANS
Det sker mandag den 15. februar 2016 kl. 16.00-18.00.
Det er gratis at deltage.
Knut Ove Arntzen er professor fra Universitetet i Bergen fra Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier. Han forsker i nyere scenekunstformer som det ambiente teater, post-mainstream- og recycling-æstetikker og begreberne ligestillet og visuel dramaturgi.
Han beskæftiger sig primært med nordisk scenekunst.
Tilmelding: mail(at)forsoegsstationen.dk