Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Feldenkrais-metoden på Forsøgsstationen -

Fra idag tirsdag den 15. september 2015 kl. 09.00-10.30 udbydes der træning efter Feldenkrais-metoden på Forsøgsstationen.

I træningen udforsker vi krop, sind og bevidsthed. Gennem konkrete bevægelsesforløb får deltagerne mulighed for at mærke sig selv indefra.

Feldenkrais-metoden bliver betegnet som en undersøgelsesform, der kan lette kroppen for smerter, så man kan opnå en større lethed i bevægelse og præstation.

Undersøgelsen vækker dybest set den bevægelsesfrihed til live, som vi alle har haft som små børn – og det er dermed en form for ’genoptræning’ af vores hjernes uudnyttede potentiale.

Undervisere: Feldenkrais-lærer Birgitte Hinz og skuespiller og Feldenkrais-lærer Katharina Kamber.

Undervisning: Hver tirsdag kl. 09.00-10.30 i Boulevarden.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Man kan som medlem af Forsøgsstationen deltage frit i undervisningen.

Billede Katharina    Birgitte 1

Her ses de to undervisere i Feldenkrais-metoden, Katharina Kamber og Birgitte Hinz.