Forsøgsstationen - Et værksted for professionel scenekunst

Medlemsforsøg Shakespeare på to sprog

Rikke Liljenberg har i dette efterår valgt at intensivere og fokusere sine søndags-labs med Shakespeare i form af et medlemsforsøg med en fast gruppe af skuespillere.

Fokus i forsøget er at undersøge, om der er noget at vinde ved at arbejde med den originale engelske tekst først, for dernæst at arbejde med samme tekst i dansk oversættelse (eller andet sprog, hvis dansk ikke er dit modersmål.) Kan arbejdet med teksten i de to sprog inspirere og åbne op nye muligheder ift. karakter, fortolkning og ejerskab? Eller er det en unødig, og måske forvirrende, omvej?

Åbent laboratorium den 3. december

Hjælp os med sidste del af vores Shakespeare forsøg.

Kom til åben Shakespeare SøndagsLab. Vi har brug for gæster.

Her i efteråret har Shakespeare SøndagsLab kørt som et forsøg, hvor fokus har været at undersøge, om der er noget at vinde ved at arbejde med den originale engelske tekst først, for dernæst at arbejde med samme tekst i dansk oversættelse. Kan det inspirere og åbne op nye muligheder eller er det blot en forvirrende omvej? Hjælp os med at finde svarene.

Vi åbner dørene til alle lokaler og inviterer til en smagsprøve på noget af det, vi har haft gang i.
Så spring adventhøjmessen over, kom istedet  til åbent Shakespeare Søndags Lab.

Søndag d. 3. december kl. 10.00 – 11.30

Alle forsøgsdeltagere arbejder med tekst fra Shakespeares King Lear både på engelsk og på dansk i Niels Brunses spritnye oversættelse.