NYHEDSBREV AUGUST 2017

Link til fuld version her.

Nyhedsbrevet indeholder:

  1. Hovedforsøg med Scenekunstskolerne
    1. Skuespillere og dukkespillere søges!
  2. Siden sidst
    1. Vagtskifte i administrationen
    2. Lyden af publikum
  3. Kommende aktiviteter
    1. Forelæsning Hans-Thies Lehmann
    2. Odin Teatret i København
    3. Generalforsamling
    4. GAGA workshop
  4. Aktuelle medlemsforsøg
    1. SLAG på Bådteatret
    2. Story play – med i huskunstner-evalueringsrapport!
    3. Det Olske Orkester – træningsforsøg
    4. TOTAL!DANS!
  5. Særligt for medlemmer
    1. Træning
    2. Fornyelse af medlemsskab

Tredje del af hovedforsøget “Dødens Æstetik” skydes i gang:

Den Scenografiske Skuespiller
Tredje og sidste del med titlen “Den scenografiske skuespiller” bliver gennemført i uge 43, 2017 – og er et samarbejdsprojekt mellem Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) og Forsøgsstationen. Det er en undersøgelse af den ydre teknik, som en vej til en ny metode for skuespillerens, dukkeførerens og scenografens kreative processer. Forsøget ledes af Øyvind Kirchhoff og Charlotte Munksø fra DDSKS København.

Gennem konkrete fysiske benspænd og obstruktioner undersøges, hvordan ydre begrænsninger kan frisætte og åbne for nye muligheder for skuespillerens arbejde og udtryk. Læs mere om projektet her.

Forsøget er en del af en tredelt undersøgelse under Øyvind Kirchhoffs ledelse med titlen “Skuespilleren og über-marionetten“. Første del blev gennemført i efteråret 2015 og anden del, med titlen “Dødens Æstetik” blev afviklet i oktober 2016, som et 5 dages udviklingsprojekt og et åbent vidensdelingsseminar.

Læs den nyligt udkomne rapport her.

Søges: professionelle skuespillere og dukkespillere!
Vi har brug for yderligere 3 professionelle skuespillere og/eller dukkespillere, som har lyst til at deltage i forsøget. Vi kan desværre ikke tilbyde løn. Men til gengæld vil der være rig mulighed for at udvikle nye tekniske virkemidler og styrke faglige netværker. Vi kommer til at være en gruppe på 12 i alt, inkl. 5 tredjeårsstuderende fra DDSKS København.

Skriv til Øyvind Kirchhoff for at komme i betragtning. Alt efter interessen kan der blive en udtagelse.

SIDEN SIDST…

Vagstkifte i administrationen
Vi må desværre tage afsked med vores mangeårige administrator på Forsøgsstationen, Pil Rix Rossel, som har fået tilbudt sit drømmejob – som producent for Kristján Ingimarsson Company på fuld tid – og derfor holder op på Forsøgsstationen pr. 1. okt.

Vi ønsker hende al mulig held og lykke i det nye job og takker for et fantastisk samarbejde gennem årene!

Afskedsreception
Vi holder en reception i forbindelse med hendes fratrædelse tirsdag den 26. september kl. 19 her i den gamle biograf. Det er i forlængelse af den årlige generalforsamling der afholdes fra 17:30 (indkaldelse sendes ud til medlemmer).

Vi håber snarest at kunne besætte den ledige ‘stol’ på kontoret – del gerne med jeres respektive netværk at vi søger – så vi kan få en ligeså god administrator igen…
Se fuldt opslag her – og I må naturligvis meget gerne dele det i jeres netværk for eksempel via facebook – vi håber at kunne ansætte en ny administrator allerede pr. 1. oktober.

Nyt fra “Lyden af publikum”

Fredag den 18. august havde koret ‘reunion’ hvor vi fik set værket i sin helhed på storskærm, spist sammen, og ikke mindst snakket om oplevelserne med at lave værket – og hvordan det var at opleve det som publikum! Alle var positivt overraskede over det.

Til november afholder vi et seminar om LYDEN AF PUBLIKUM. Mere information om dette følger.

The Voice of the Audience is part of CaravanNext, a large scale European Social Community Theatre project – www.caravanext.eu

Aktuelle medlemsforsøg
Det er altid muligt at læse om igangværende eller tidligere forsøg på hjemmesiden, hvor man desuden kan downloade forsøgsrapporter og læse de enkelte forsøgs intentionsrapporter – det vil sige forsøgsholdets oplæg til selve forsøget. Medlemmer kan søge om tid og sparring om forsøg – se hvordan her. Det er ikke altid visninger kan nå at komme med i nyhedsbrevet, så hold øje med vores facebook side og hjemmesiden, hvis du er særligt interesseret i at opleve de kunstneriske forskningsprocesser helt tæt på…

Lige nu er vores medlem Helene Kvint aktuel med forestillingen “SLAG” på Bådteatret. Den er blevet til på baggrund af forsøg Helene har lavet her i den gamle biograf (læs om forsøget her) – hun har fået flotte anmeldelser – og man kan booke billetter her. Tillykke herfra!

Et andet af vores medlemmer såvel som ‘beboer’ og medlemsrepræsentant i bestyrelsen, Jesper la Cour Andersen, har udviklet et koncept han kalder STORY PLAY gennem sit mangeårige virke i det Fortællende Teater og gennem forsøg her i huset. Han blev sidste år inviteret af en folkeskole til at lave et huskunstnerprojekt baseret på konceptet. Projektet er med i den netop udkomne evaluering af huskunstnerordningen (læs rapporten her). Forsøget fortsætter til vinter med sidste del af triologien. For mere information kan man læse rapport fra seneste forsøg her.

Medlemsforsøg i kalenderen…

AUGUST

Mødet mellem den poetiske fortælling og det ekspressionistiske fysiske teater
Det Olske Orkester starter i august 2017 et 3 år langt forskningsprojekt på Forsøgsstationen, der skal undersøge og udvikle et teatralsk formsprog, der bygger på en kombination af poetisk fortælling og ekspressionistisk fysisk teater.

Forskningsprojektet er en videreudvikling af det formsprog Det Olske Orkester skabte med den prisbelønnede og meget spillede forestilling “Dengang vi blev væk” og danner kunstnerisk grundlag for teatrets kommende store satsning, trilogien: ”En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering” bestående af forestillingerne: ”Sukker”, ”Salt” og ”Hvem er det der banker”?

Forskningsprojektet arbejder på ugentlig basis og involverer et kompagni på 6 skuespillere/dansere samt instruktør.

TOTAL!DANS!
Anden del af forsøget er nu i fuld gang: TOTAL!DANS! som famileforestilling? – hvor det undersøges hvordan TOTAL!DANS! fungerer som familieforestilling hvor børn 7-10 år er deltagende publikum og deres ledsagere/familemedlemmer et traditionelt siddende publikum.

Ide og dans: Ellen Kilsgaard
Dans: Rosa Meyer og Anu Rajala-Erkut
Live musik: Henriette Groth

Læs mere om forsøget her.

Se desuden invitation for interesserede børn og deres familier om deltagelse i dette forsøg i uge 36 her!

Kommende aktiviteter
FORELÆSNING MED HANS-THIES LEHMANN

Den længe ventede forelæsning med Hans-Thies Lehmann er nu lige om hjørnet! Forelæsningen omhandler hans aktuelle syn på scenekunst og performance. Hans-Thies Lehmann er emeriteret professor i Teatervidenskab fra Frankfurt am Main Goethe-universitetet. Læs mere om arrangementet og hans meritter her.

Efterfølgende diskussion modereres af professor Knut Ove Arntzen, Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, Universitetet i Bergen.
Forelæsningen finder sted fredag den 8. september 2017 kl. 19.00-21.30 i Boulevarden på Forsøgsstationen.

Der er ikke flere ledige pladser tilbage til forelæsningen, og der er også oprettet en venteliste til arrangementet. Det er vigtigt at melde afbud hvis du allerede har sikret dig en plads og alligevel ikke kan komme. Det gør du ved at sende en mail til gritt(at)forsoegsstationen.dk

Arrangementet livestreames via denne kanal.

GENERALFORSAMLING

Tirsdag den 26. september afholder Forsøgsstationen den årlige generalforsamling i Boulevarden kl. 17:30-18:30 – medlemmer får indkaldelse i separat mail.
I forbindelse med generalforsamlingen holdes som allerede nævnt reception for Pil Rix Rossel som forlader Forsøgsstationen pr. 1. oktober. Det foregår i foyeren fra kl. 19.

ODIN TEATRET – Træet – i København i september
 Odin Teatret, gode venner og samarbejdspartner gennem mange år, er i København med forestillingen Træet. De spiller på Teater V – og vi vil gerne opfordre til at se denne skønne og vilde forestilling. Læs mere om forestillingen og bestil billetter her.

”Det er denne dagligdags omgang med det barbariske, der er det mest skræmmende ved Eugenio Barbas fremragende nye forestilling Træet. Den nu 79-årige instruktør har aldrig været bange for at skildre kynisk vold på scenen. Men her i Træet er volden optrappet, fordi krigen nu angiveligt er blevet global. Alle mennesker bærer nu deres traumer med sig som flygtninge uden tilflugtsted. Som soldaten nøgternt forklarer denne følelse: »Du skal være ven med krigen.«….. Scenografisk er Træet noget af Danmarks mest analoge og mekanisk finurlige teater på internationalt niveau.”
Anne Middelbo Christensen, Dagbladet Information, 20-09-2016

GAGA & Research
Der bliver GAGA med Siri Wolthoorn på programmet i denne sæson – både ugentligt og mere intensivt. Læs mere om Siri og GAGA her.

Siri lægger ud med GAGA & Research weekend den 7. – 8. oktober 2017. Begge dage kl. 10-13. Deltagelse er gratis for medlemmer men også åben for ikke-medlemmer mod betaling. Det koster 400 for ikke-medlemmer. Tilmelding på rikke@forsoegsstationen.dk – først til mølle og husk du skal have fornyet dit medlemsskab for at sikre dig en gratis plads.

Særligt for medlemmer 

Nye træningstilbud og workshops

Fra september 2017 (uge 36) vil der være nye træningstilbud, samtidigt med at vi fortsætter den populære stemmetræning v/Angelina Watson onsdag kl 9-10:45, Rikke Liljenbergs ShakespeareLab første søndag i måneden, samt maskearbejde fredag kl. 9-10:30 (sidstenævnte først fra den 27. oktober).

MHS træningen kommer til at lægges som weekend træninger hen over sæsonen. Den første er planlagt til at foregå søndag den 29. oktober kl. 10-14.

Læs også om den kommende GAGA & research weekend – som er gratis for medlemmer at deltage i. For ikke medlemmer koster den 400 kr.

Basic moderne dansetræning

Mandag kl. 18-19:30 ‘Basic’ og kl. 19:30-21 ‘Flow og teknik’
Vi har indgået en aftale med Stands&Dans for den kommende sæson. De vil have to hold her hver mandag mellem kl. 18 og 21 i Boulevarden. Det vil være muligt for 2 medlemmer at deltage gratis i træningen, man melder sig for 4 uger ad gangen. Læs mere om holdene på deres hjemmeside her. Stands&Dans står for talentudviklingen af unge dansetalenter via Dansebryggeriet og alle undervisere er professionelle scenekunstnere. Stands&Dans er medlem af Forsøgsstationen, og vi ser frem til spændende udviklingsprojekter og forsøg fra deres ‘kant’!

Gaga
Torsdag kl 9-10:30 (fra den 12. oktober – uge 41)

Der bliver GAGA med Siri Wolthoorn på programmet i denne sæson – både ugentligt og mere intensivt.
Siri er uddannet fra Hogeschool voor de Kunsten i Amsterdam.  Efter endt uddannelse dansede hun tre år med Batsheva Dance Company, Ensemble. I 2010 flyttede hun til  København, og her har hun arbejdet med Dansk Danseteater, Mute Dance Company, Yossi and Oded Dance Theatre og Recoil Performance Group. Siri underviser, som den eneste i Danmark, Gaga People og Gaga Dancers.
Læs mere om GAGA her.
Siri lægger ud med GAGA & Research weekend den 7. – 8. oktober 2017. Begge dage kl. 10-13. Deltagelse er gratis for medlemmer men også åben for ikke-medlemmer mod betaling. Det koster 400 for ikke-medlemmer. Tilmelding på rikke@forsoegsstationen.dk – først til mølle og husk du skal have fornyet dit medlemsskab for at sikre dig en gratis plads.
Fra uge 41 (minus efterårsferien) vil hun stå for Gaga torsdag morgen kl 9-10:30. Tilmelding til denne træning ikke nødvendig.

I kort form ser træningstilbuddet for sæson 17/18 således ud:

Mandag kl. 18 & 19:30 – Moderne dans (Stands&Dans)**
Onsdag kl. 9-11: Stemmetræning*
Torsdag kl. 9-10:30: Gaga***
Fredag kl. 9-10:30: Maskearbejde***

*) Tilmelding nødvendig senest kl. 21 aftenen før på SMS til 20150949.

**) Læs også mere om holdene på deres hjemmeside her. Der er pladser til to medlemmer på hvert hold – man melder sig 4 uger ad gangen (som medlem af Forsøgsstationen).

***) Maskearbejde om fredagen kl. 9-10:30 begynder den 27. oktober, og Gaga om torsdagen kl. 9-10:30 fraden 12. oktober (minus efterårsferien, uge 42).

Derudover tilbyder Rikke Liljenberg ShakespeareSøndagsLab på udvalgte søndage 10:30-13:00. Første gang bliver den 3. september, 2017 i Boulevarden. Tilmelding senest dagen før på mail rikkeliljenberg@gmail.com / 31 46 40 10. Læs mere her. Denne træning er ligeledes gratis for medlemmer, men er også åben for ikke-medlemmer mod en deltagerbetaling på 100 kr. pr. gang.

Fornyelse af medlemsskab
 
Bliv medlem af Forsøgsstationen eller forny dit medlemskab for sæson 17/18, ved at udfylde dette skema og sende det til mail(at)forsoegsstationen.dk. Hvis du ikke har været medlem før skal du medsende kort CV. Du får tilsendt betalingsinformation efter godkendelse.