Træningen går igang igen

Træningen på ugebasis går i gang igen i den første uge af januar 2016.
Stemmeundervisning ved Angelina Watson. Hver onsdag kl. 09.15-10.45 i Boulevarden. Første undervisningsgang i det nye år er onsdag den 6. januar 2016 kl. 09.15-10.45.

Feldenkrais-metoden ved Birgitte Hinz og Katharina Kamber. Hver tirsdag kl. 09.00-10.30 i Boulevarden. Næste undervisningsgang er tirsdag den 12. januar 2016 kl. 09.00.

Bemærk, at tidspunkt og dag for MB-træning ved Mireia Serra er ændret. Træningen vil fremover finde sted torsdag morgen i tidsrummet kl. 08.30-11.00.
Første træningsgang er torsdag den 7. januar 2016 kl. 08.30.
Tilmelding til de forskellige træningsudbud er ikke nødvendig.
Som medlem af Forsøgsstationen kan man frit deltage i undervisningen.

Medlemsmøde i januar 2016 på Forsøgsstationen
Forsøgsstationen afholder sæsonens andet medlemsmøde mandag den 11. januar 2016 kl. 16.00-18.00.
Her er der mulighed for i fællesskab at tale om behov, ideer og fælles muligheder på Forsøgsstationen.
Tilmelding til medlemsmødet sker på: mail(at)forsoegsstationen.dk
Sidste frist for tilmelding er fredag den 8. januar 2016  kl. 11.00.
Fremover finder medlemsmødet fast sted den anden mandag i måneden kl. 16.00-18.00.
Det tredje medlemsmøde vil således være:
Mandag den 8. februar 2016 kl. 16.00-18.00.

Ny udviklingskonsulent ansat på Forsøgsstationen
Charlotte Rindom er engageret per den 1. januar 2016 som ny udviklingskonsulent på Forsøgsstationen.
Hun er ansat for at hjælpe den kunstneriske ledelse med at finde nye veje for Forsøgsstationen, der kan føre hen imod en mere stabil økonomisk situation.
Charlotte Rindom overtager posten som udviklingskonsulent efter Laura Ramberg, der har fået en stilling som administrator på Husets Teater.
Charlotte Rindom har i mange år været leder af Teater Faar 302 og er senest engageret som administrator for Det Olske Orkester og danseensemblet 40+.
Hun er tidligere danser og koreograf bl.a. i Micado danse Ensemble.
Forsøgsstationen byder Charlotte velkommen!

Visning af forsøg “Second Skin Experiment”
Anette Asp Christensen inviterer til en offentlig visning af og en dialog omkring potentialet i forsøget “Second Skin Experiment”
fredag den 22. januar 2016 kl. 17-18.
Anette Asp Christensen er, udover at være forsøgsleder på projektet, også med som danser og dukkespiller/-mager. Katrine Nilsen er scenograf og dukkemager. Ingrid Tranum Velasquez er med som danser og dukkespiller. Stine Q. Pagh er skuespiller og dukkespiller, og Jette Lund er dramaturgisk konsulent.

SPLASTIC – Fra forsøg til performance
Daily Fiction lavede i 2014 et forsøg på Forsøgsstationen om potentialet i spastisk bevægelse. Det er videreudviklet til forestilling – en performativ undersøgelse:
SPLASTIC
Den 21.-23. januar 2016 kl. 19.00 i Dansehallerne.
Video: https://vimeo.com/145850320
Billetter: http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/splastic-2/
Tlf: 33 88 80 08 / Email: billet(at)dansehallerne.dk

Cath er spastiker. Første gang hun så en koreografi af Tora Balslev, sagde hun: ”Du danser min dans”. I SPLASTIC udfører de en synkron dans, hvor Tora oversætter Caths bevægelser til sin egen krop. I fordoblingen skifter perspektivet, der opstår en ny orden, og Cath bliver essensen i den nye struktur. Forestillingen belyser, hvordan kan vi komme væk fra at fokusere på det en spastiker ikke kan og begynde at værdsætte det han/hun faktisk kan? Forestillingens metodiske udgangspunkt er image work, som har sin oprindelse i Butoh dans, en japansk kunstform, der bryder med alt hvad vi normalt forbinder med det skønne og harmoniske. I SPLASTIC er Daily Fictions filosofiske udgangspunkt fænomenologien som viser, at vores tanker og bevidsthed om os selv opstår gennem bevægelse.

Aflysning af workshop
Workshoppen ”Præ-udtryk og scenisk tilstedeværelse” den 11.-17. januar 2016 med instruktør Vahid fra The Counter Institute (TCI) er desværre aflyst.

Seminar “Dramatik uden drama”
Dagsseminaret ”Dramatik uden drama” – dagsseminar om dramatikkens aktuelle former, som Forsøgsstationen er arrangør af, foregår fredag den 12. februar 2016 kl. 13.00-17.00 i Boulevarden.

Her kan man se programmet:
13.00-13.05 Velkomst ved Forsøgsstationen
13.05-13.35 Oplæg: “Dramatikkens historie med vægt på cabaretdramaturgi og ny-mimesis” ved professor Knut Ove Arntzen (Bergen, Norge)
13.35-13.45 Spørgsmål og kommentarer
13.45-14.15 Oplæg: “Tekstens roller, herunder aktuelle dramatikerpositioner” ved ph.d., lektor Laura Luise Schultz
14.15-14.25 Spørgsmål og kommentarer
14.25-15.00 Pause
15.00-15.30 Oplæg ved Ida-Elisabeth Larsen og Marie-Louise Stentebjerg fra TWO-WOMEN-MACHINE-SHOW
15.30-15.40 Spørgsmål og kommentarer
15.40-16.10 Oplæg ved Gábor Fábián fra gruppen LIFE BOAT UNIT (Budapest, Ungarn)
16.10-16.20 Spørgsmål og kommentarer
16.20-17.00 Afrunding og kommentarer, modereret af Mette Garfield, redaktør af Teater 1

Det er gratis at deltage i seminaret.
Der er kun få ledige pladser tilbage på seminaret, så tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker på: mail(at)forsoegsstationen.dk

Workshop med Knut Ove Arntzen
Knut Ove Arntzen giver en teoriworkshop for alle interesserede med titlen:
FORMASJON, HANDLING OG OPPLEVELSE –
REGI I TEATER – KOREOGRAFI I DANS
Regi betyder her iscenesættelse eller instruktion. Workshoppen sker i forbindelse med Knut Ove Arntzens residency på Forsøgsstationen i februar måned 2016, der er støttet af Statens Kunstfond.
Det sker mandag den 15. februar 2016 kl. 16.00-18.00.
Det er gratis at deltage.
Tilmelding til workshoppen sker på: mail(at)forsoegsstationen.dk
Knut Ove Arntzen er professor fra Universitetet i Bergen fra Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier.